
Miljøfarligt affald
Den røde kasse er til miljøfarligt affald såsom malingrester, batterier, småt elektronik mm.
Du kan bruge kassen på to måder
-
Transportere affaldet til genbrugspladsen Tag kassen med, og tøm indholdet i kemirummet.
-
Få kassen ombyttet Du kan tilmelde kassen til ombytning, så du får en ny, tom kasse leveret. Ombytning kan ske to gange om året – i marts og oktober, og kan bestilles fra fem måneder før der er ombytning til onsdagen inden der er ombytning ved din adresse. Ved ombytning må kassen maksimalt veje 4 kg.
Ombytning er en del af grundpakken og koster derfor ikke ekstra.
Hvad er farligt affald

Farligt miljøaffald er affald, der udviser farlige egenskaber pga. dets indhold af farlige stoffer. Affaldet kan fx være sundhedsfarligt, skadeligt for miljøet, brandfarligt, ætsende eller giftigt.
Farligt affald kan opdeles i genanvendeligt affald og ikke-genanvendeligt affald.
På denne side kan du se, hvad der må komme i den røde kasse, og hvad der skal afleveres på genbrugspladsen.
Batterier og småt elektronik
Batterier og småt elektronik kan du enten aflevere på genbrugspladsen, lægge i den røde kasse eller komme i gennemsigtige poser på op til fire liter som stilles på beholderen med rest- og madaffald. Brug én pose til batterier og én pose til småt elektronik. Læs mere om dette nederst på denne side.
Ombytning af din røde miljøkasse kan bestilles på selvbetjeningen.
Gode råd til at pakke din miljøkasse
Når din fyldte miljøkasse modtages, bliver indholdet efterfølende håndsorteret. Det er derfor vigtigt at kassen er pakket bedst muligt. Her er fem råd til hvordan.
- Undlad spidse og skarpe genstande i kassen
- Flasker og bøtter skal lukkes forsvarligt
- Sæt mærkat på kemikalierester, som ikke er i deres originale emballage
- Saml små batterier i klare poser, så de ikke blandes sammen med det andet affald
- Sørg for at låget på kassen er helt lukket
Din guide til miljøkassen

Der må IKKE lægges elpærer sammen med batterierne. De vil blive knust under transporten, så skadelige stoffer frigives, og personalet risikerer at skære sig. Alle typer elpærer kan afleveres på genbrugspladserne.
Du kan selvfølgelig også fortsat aflevere dine små batterier eller småt elektronik på kommunens genbrugspladser eller via den røde miljøkasse til farligt miljøaffald.
Hvis du har bilbatterier, akkumulatorer eller andre store batterier, skal du aflevere dem på genbrugspladsen.