Dekorativt billede
start på hovedindhold

Den Kulturelle Rygsæk

Børn og unge i Nordfyns Kommune møder kunst og kultur gennem dagtilbud og skole. Gennem Den Kulturelle Rygsæk får de oplevelser med bl.a. musik, teater, kunst og kulturarv – tilpasset deres alder.

Kultur gennem hele skolelivet

Dekorativt billede

Børn og unge udvikler sig i mødet med kunst og kultur. De spejler sig i andre, får nye perspektiver og bliver klogere på både sig selv og verden omkring dem.

Derfor prioriterer Nordfyns Kommune årligt indsatsen Den Kulturelle Rygsæk – et samlet og gratis kulturtilbud til børn og unge i regi af dagtilbud og skoler.

Med indsatsen møder børnene gennem deres skoleliv forskellige former for kunst, kultur og kulturarv – fra de første oplevelser med sprog og musik til teater, kunst og historie i de ældre klasser.

Dekorativt billede

Tilbuddene er tilpasset alderstrin og bygger oven på hinanden, så børnene gradvist får et bredere kendskab til kultur. Nogle aktiviteter har fokus på den lokale tilknytning, andre det bredere udsyn, og nogle forløb lægger op til aktiv deltagelse, mens andre giver mulighed for at opleve som publikum.

Fælles for aktiviteterne er, at de giver børnene oplevelser, der kan vække nysgerrighed, refleksion og nye perspektiver.

Aktiviteterne i Den Kulturelle Rygsæk er gratis for dagtilbud og skoler, og både udgifter til aktiviteter og transport er dækket af midler fra kultur- og fritidsområdet.

På vej ud i livet

Dekorativt billede

Med Den Kulturelle Rygsæk bliver dagtilbud og skoler et naturligt afsæt for børns møde med kunst og kultur, fordi kulturmøderne giver grobund for nysgerrighed, kreativitet og perspektiver, de kan tage med sig videre i livet.

Aktiviteter i skoleåret 2026/2027

I skoleåret 2026/2027 indeholder Den Kulturelle Rygsæk følgende kulturaktiviteter:

Forløbene planlægges og gennemføres i samarbejde med en række kulturforeninger og kulturinstitutioner.