Lettilgængeligt behandlingstilbud
Her kan du læse mere om de lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge (3-17 år), som oplever at hverdagen påvirkes af uro, uopmærksomhed & impulsivitet, bekymringer & tristhed, selvskade, gentagne tanker & handlinger, tanker om krop & mad, mavesmerter eller andre tegn på psykisk mistrivsel.
Sådan foregår lettilgængelige behandlingstilbud
I de LetTilgængelige behandlingsTilbud (LTT) arbejdes med fokus på tidlig og struktureret indsats, der er tæt på hverdagen. Indsatsen bygger på tre grundsten:
- Tidlig opsporing og grundig screening.
- Manualiseret behandlingsforløb. (behandlingsforløb der følger en fastlagt og struktureret metode, herunder behandlingens indhold, rækkefølge, varighed og eventuelle faste trin eller procedurer.)
- Mulighed for samarbejde med læringsmiljøet.
Forløbene varetages i tæt samarbejde med psykiatrien og tager blandt andet udgangspunkt i STIME-manualerne. Læs mere om samarbejdet og indsatsen på STIMEs nationale side her: STIME
Sådan fungerer det:
· Henvendelse: Forældre og unge over 15 år, kan henvende sig direkte uden henvisning.
Udfyld selvbetjeningsløsningen eller kontakt Åben Rådgivning. Telefonnummer og åbningstider fremgår i bunden af siden.
- Screening: En grundig screeningsproces afklarer om barnet eller den unge, er i målgruppen for tilbuddet.
Hvis ikke, vejleder vi til anden relevant hjælp i kommunen eller civilsamfundet. - Behandling: Behandlingen tager udgangspunkt i dokumenterede metoder der sikrer en høj og ensartet faglig kvalitet.
- Samarbejde: Netværket (forældre og skole) inddrages i behandlingen hvis det vurderes relevant. På nogle forløb er forældrenes deltagelse obligatorisk.