Miljøfarligt affald fra erhvervsvirksomheder modtages mod betaling i mindre mængder. Hver virksomhed kan maksimalt aflevere 200 kg farligt affald pr. år.
Det koster 61,28 kroner + moms per påbegynd kilo farligt affald der indleveres.
Husk at bede om en kvittering ved aflevering af farligt affald, så det kan dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden, at affaldet er bortskaffet på lovlig vis.
Hvis virksomheden har mange tomme pesticid-dunke, kan der på genbrugspladserne hentes specielle sække så de tomme dunke løbende kan pakkes indtil sækken er fuld og kan afleveres på genbrugspladsen.
For erhvervsvirksomheder er der desuden etableret følgende ordninger:
- Den fælleskommunale Ordning: Er beregnet til indsamling af større mængder emballeret miljøfarligt affald.
- Den lille Indsamlingsordning: Er etableret for virksomheder, institutioner m.v., der producerer miljøfarligt affald fra 0-50 kg årligt.
- Landbrugsordningen: Er etableret for landbrug og gartnerier med årlige mængder fra 0-100 kg miljøfarligt affald. Udgiften til behandlingen af det miljøfarlige affald afholdes af den enkelte virksomhed.
For information om disse ordninger henvises til: Modtagerstation Syddanmark A/S på tlf. 76 20 13 00.
Asbest- og eternitaffald
Der er i hele landet kommet nye regler for aflevering af asbest- og eternitaffald. Dette betyder, at der i Nordfyns Kommune er ændret på måden du kan komme af med dette.
Fremover kan du komme af med asbest og eternit på to måder:
Du kan aflevere begrænsede mængder på genbrugspladsen i Søndersø,
eller du kan gøre brug af bigbag-ordningen og få dit asbest og eternit afhentet på din adresse ca. hver 4. uge.
Priser
1600 kroner inkl. moms pr. bigbag for erhverv
Prisen inkluderer både bigbagen og afhentning af denne.
Anmeldelse af bygge og anlægsaffald
Husk at hvis der er mere end 1 ton bygge og anlægsaffald skal det anmeldes.
Du kan læse mere om reglerne på vores side Anmeldelse af bygge og anlægsaffald.
Du kan læse mere om reglerne for asbest og eternit på vores side Regler for asbest og eternit i Nordfyns Kommune.
Industrivej 2
5400 Bogense
| Genbrugspladsernes åbningstider | Kontorets åbningstider |
---|---|---|
Mandag: | 10.00-17.00 | 9.00-16.00 |
Tirsdag: | 10.00-17.00 | 9.00-16.00 |
Onsdag: | 10.00-17.00 | 9.00-16.00 |
Torsdag: | 10.00-17.00 | 9.00-16.00 |
Fredag: | 10.00-17.00 | 9.00-15.00 |
Lørdag: | 10.00-16.00 | Lukket |
Søndag: | Lukket | Lukket |
Helligdage: | Se helligdage på nordfynskommune.dk/genbrug | Lukket |
Kræver NEM-ID