Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Nordfyns Kommune køber lokal skov

Nordfyns Kommune overtager ejerskabet af den knap 38 hektar store Fredskov i Bogense. Med købet ønsker kommunalbestyrelsen at sikre fortsat bynær skov i Bogense med alle de gode rekreative muligheder, som skoven tilbyder.

COLOURBOX26402151.jpg

Beslutningen blev taget på kommunalbestyrelsesmødet den 29. april. I handlen indgår alene selve skovarealet, mens restauranten ikke er en del af aftalen.

 

Borgmester Mette Landtved-Holm udtaler:

- Ved Bogense er der et begrænset areal med bynær skov, og med købet sikrer vi den skov, der er. Det flugter med hele vores indsats omkring Fri.Luft.Liv, hvor vi løbende arbejder på at fremme sundheden og det aktive udeliv. Ejerskabet giver os mulighed for at bevare og udvikle et smukt naturområde, som mange nordfynboer allerede kender og bruger.

 

Fredskoven har gennem tiderne haft kæmpe betydning for bogenserne. Skoven er en produktionsskov, men mange gamle bøge og ege er bevaret. I skoven finder man Nordfyns formentlig ældste træ, en flot 300 år gammel eg. Egen blev i 2013 udnævnt til evighedstræ af Danmarks Naturfredningsforening. Hertil kan man lægge et rigt fugleliv i skoven. I skoven ligger også en naturlegeplads.

Kontaktinformation

Borgmester Mette Landtved-Holm, tlf. 61 19 15 27