Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Fundraiser skal styrke foreninger og lokalråd

Nordfyns Kommune har ansat en fundraiser, der skal agere sparringspartner og støtte lokale foreninger og lokalråd i deres arbejde med at opnå økonomisk støtte til deres projekter.

IMG_9592.jpg

Ansættelsen af en fundraiser er en politisk prioritering i budgetaftalen, der skal bidrage til skal styrke landdistrikterne på Nordfyn. Med denne indsats ønsker kommunen at give lokalråd og foreninger bedre forudsætninger for at skaffe midler til deres projekter, der understøtter vækst og udvikling i hele Nordfyns Kommune.

 

"Foreninger og lokalråd spiller en vigtig rolle i at skabe stærke fællesskaber og udvikle nye lokale initiativer. Med ansættelsen får de nu en ekstra ressource til at hjælpe med at søge midler og realisere deres projekter. De får en rådgiver, der kan vejlede i processerne omkring fondssøgning, herunder bl.a. selve ansøgningsmaterialet, identificering af relevante fonde, samt bidrage til, at gode idéer får de bedste muligheder for at blive til virkelighed", udtaler Anja Lund, formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget. 

 

Ifølge Anja Lund er den nye fundraiser en vigtig prioritering, der sker som et led i blandt andet den nye landdistriktspolitik og folkeoplysningspolitikken. Initiativet vil bidrage med  vækst og udvikling i hele Nordfyns Kommune til gavn for både fællesskabet og lokalsamfundene.

 

Nordfyns Kommune har ansat Louise Kirsch Schmidt i stillingen som fundraiser.

Hun har en kandidatgrad i idræt og sundhed med speciale i bevægelsesfremme i samfundet. Dermed har god indsigt i blandt andet forenings- og frivilligområdet samt en stærk forståelse for, hvordan foreninger og frivillige initiativer skaber værdi for lokalsamfundet. Derudover har hun praktisk erfaring ned fondssøgning og ser frem til at bruge sine kompetencer til at understøtte lokalsamfundets udvikling.

 

"Jeg glæder mig til at hjælpe foreninger og lokalråd med at søge midler og realisere deres gode idéer. Mange brænder for deres projekter, men fondsansøgninger og hele fondsområdet generelt kan være en udfordring at navigere i. Her vil jeg gerne være med til at gøre processen lettere", siger Louise Kirsch Schmidt.

 

Foreninger og lokalråd, der ønsker sparring eller hjælp til at søge fonde, er velkomne til at tage kontakt til Louise Kirsch Schmidt. Det kan ske på tlf. 24 46 85 64 eller mail: lousc@nordfynskommune.dk.

Kontaktinformation

Anja Lund, formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget, tlf. 21 59 84 16
Åse Nielsen, chef for Plan og Kultur, tlf. 21 52 36 83
Louise Kirsch Schmidt, fundraiser, tlf. 24 46 85 64