Ydelsessagsbehandler til Jobcenter Nordfyn - med mulighed for 4 dages arbejdsuge

Ydelsessagsbehandler til Jobcenter Nordfyn - med mulighed for 4 dages arbejdsuge

Da en af vores kolleger har valgt at gå på pension, søger vi en engageret ydelsessagsbehandler, der har indgående kendskab til ydelsessagsbehandling på beskæftigelsesområdet.
Har du flair for tal, gode kommunikationsevner og brænder du samtidig for den økonomiske og administrative sagsbehandling – så er det måske dig, vi søger!

Ydelseskontoret er forankret i Jobcenter Nordfyn med placering i Søndersø. Stillingen er på fuldtid og med ansættelse den 1. marts 2026 eller snarest herefter.

Ydelseskontoret er en integreret del af Jobcentret og består af i alt ni medarbejdere.
Vi mangler en ydelsessagsbehandler til det team, der beskæftiger sig med kontanthjælp og enkeltydelser mv.

Opgaver i teamet

  • Varetage sagsbehandling omkring udbetaling af ydelser
  • Daglig sagsbehandling af opgaver i IT-systemet KY
  • Yde råd og vejledning til borgerne - både telefonisk, skriftligt og personligt
  • Modtage og hjælpe med digitale ansøgninger om fx kontanthjælp og enkeltydelser i tæt samarbejde med kolleger i modtagefunktion
  • Tæt samarbejde med kollegaer i Jobcentret omkring vores fælles opgaveløsning
  • Ad hoc-opgaver som fx behandling af ansøgninger om repatriering, modtagelse af flygtninge samt afstemning af forskellige konti

Vi lægger vægt på, at du har følgende kvalifikationer

  • Relevant uddannelse såsom kontoruddannelse med speciale i offentlig administration eller administrationsbachelor
  • Flair for digitale udbetalingssystemer i kommunalt regi og erfaring med at arbejde i
    IT-systemerne Momentum og KY
  • Solide administrative kompetencer herunder gode mundtlige og skriftlige egenskaber til kommunikation og formidling af et komplekst lovområde til en bred målgruppe
  • Kendskab til gældende lovgivning på området eller dele af det

Vi vægter samarbejde og fællesskab højt og vil se efter dig, der kan bidrage aktivt samt have en nysgerrig tilgang til de eksisterende arbejdsgange og måden, vi løser vores opgaver på. Samtidig skal du trives med skarpe deadlines og gerne med et godt humør og stort engagement.

Vi tilbyder

Et spændende fagligt miljø, hvor det er muligt at få en alsidig og meget bred faglig
viden på flere områder.

  • Stor kompetencefrihed til nytænkning og afprøvning af gode ideer
  • En ambitiøs arbejdsplads, hvor der er et bredt fokus på trivsel og
    det gode arbejdsmiljø
  • En arbejdsplads, hvor vi ønsker nysgerrighed, positivitet og energi i dagligdagen
    til gavn for både udvikling af opgaverne og trivslen
  • Fleksibel arbejdsplads med mulighed for tilvalg af en 4-dages arbejdsuge samt mulighed for hjemmearbejde

Jobcenter Nordfyn er beliggende i Nordfyns Kommune på Søndersø Rådhus. I Jobcentret er vi ca. 65 ansatte. Vi ønsker at være kendt for at være et jobcenter, hvor kontakten til borgerne og virksomhederne er så jobrettet, let og ukompliceret som muligt.

Vi lægger vægt på, at medarbejdere og ledere har en tilgang til arbejdet, der er præget af engagement, fleksibilitet og lysten til at samarbejde på tværs.
Vi lægger stor vægt på en anerkendende tilgang til såvel borgere som kollegaer.
Vi stræber efter at forny og forbedre vores indsats og arbejder derfor i en innovativ ramme, hvor udviklingsprojekter er en del af hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Er du velkommen til at kontakte Teamleder Signe Kjærsgård på tlf. 21364973 eller på mail: skjer@nordfynskommune.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest mandag den 19. januar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 4.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune