Ydelsessagsbehandler til Jobcenter Nordfyn

Ydelsessagsbehandler til Jobcenter Nordfyn

- med mulighed for 4 dages arbejdsuge

Da en af vores kolleger har valgt at gå på pension, søger vi en engageret ydelsessagsbehandler, der har indgående kendskab til ydelsessagsbehandling på beskæftigelsesområdet. Er du talnørd, har gode kommunikationsevner og brænder du samtidig for den økonomiske og administrative sagsbehandling – så er det måske dig, vi søger!

Ydelseskontoret er forankret i Jobcenter Nordfyn med placering i Søndersø. Stillingen er på fuld tid med ansættelse den 1. maj 2026 eller snarest derefter.

Ydelseskontoret er en integreret del af Jobcentret og består af i alt ni medarbejdere.
Vi mangler en ydelsessagsbehandler til det team, der beskæftiger sig med sygedagpenge og flekslønstilskud mv.

Opgaver i teamet

  • Varetage sagsbehandling omkring udbetaling af ydelser
  • Daglig sagsbehandling af opgaver i IT-systemet KSD og KY
  • Yde råd og vejledning til borgerne - både telefonisk, skriftligt og personligt
  • Formidling af kompleks lovgivning til borgere, virksomheder og kolleger
  • Tæt samarbejde med kollegaer i Jobcentret omkring vores fælles opgaveløsning
  • Ad hoc-opgaver som fx afstemning, afregning af skat og ATP mv.

Vi lægger vægt på, at du har følgende kvalifikationer

  • Relevant uddannelse såsom kontoruddannelse med speciale i offentlig administration, administrationsbachelor eller en baggrund indenfor bogholderi, revision eller andet økonomi
  • Flair for digitale udbetalingssystemer i kommunalt regi og erfaring med at arbejde i
    IT-systemerne Fasit, KDS og KY
  • Solid indsigt i lovgivning, arbejdsgange og sagsbehandlingsfacetter indenfor områderne sygedagpenge, flekslønstilskud og ledighedsydelse.

Vi vægter samarbejde og fællesskab højt og vil se efter dig, der kan bidrage aktivt samt have en nysgerrig tilgang til de eksisterende arbejdsgange og måden, vi løser vores opgaver på. Samtidig skal du trives med skarpe deadlines og gerne med et godt humør og stort engagement.

Vi tilbyder

  • et spændende fagligt miljø, hvor det er muligt at få en alsidig og meget bred faglig
    viden på flere områder
  • stor kompetencefrihed til nytænkning og afprøvning af gode idéer
  • en ambitiøs arbejdsplads, hvor der er et bredt fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads, hvor vi ønsker nysgerrighed, positivitet og energi i dagligdagen til gavn for både udvikling af opgaverne og trivslen
  • en fleksibel arbejdsplads med mulighed for tilvalg af en 4-dages arbejdsuge samt mulighed for hjemmearbejde.

Jobcenter Nordfyn er beliggende i Nordfyns Kommune på Søndersø Rådhus. I Jobcentret er vi ca. 70 ansatte. Vi ønsker at være kendt for at være et jobcenter, hvor kontakten til borgerne og virksomhederne er så jobrettet, let og ukompliceret som muligt.

Vi lægger vægt på, at medarbejdere og ledere har en tilgang til arbejdet, der er præget af engagement, fleksibilitet og lysten til at samarbejde på tværs.

Vi lægger stor vægt på en anerkendende tilgang til såvel borgere som kolleger.

Vi stræber efter at forny og forbedre vores indsats og arbejder derfor i en innovativ ramme, hvor udviklingsprojekter er en del af hverdagen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Vil du vide mere

Er du velkommen til at kontakte teamleder Signe Kjærsgård på tlf.: 21 36 49 73. Hvis jeg ikke svarer, er du velkommen til at sende en SMS, og du vil herefter blive kontaktet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest søndag den 15. marts 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12, 2026.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune