Visitator til fast stilling i Voksen Myndighed i Nordfyns Kommune
Visitator til fast stilling i Voksen Myndighed i Nordfyns Kommune
Vi søger en ny visitator, da vores dygtige kollega har valgt at søge nye udfordringer i en stilling som faglig leder i organisationen. Stillingen er derfor ledig, og vi ser frem til at byde en ny kompetent kollega velkommen i teamet.
Hvis du brænder for tværfaglighed, du kan sætte dine kvalifikationer i spil til gavn for borgeren og kan se dig selv i en myndighedsafdeling, som står på følgende værdier:
Vi styrker fokus på det juridiske felt, vi skaber bedre synergi mellem myndighed og drift, vi skaber en attraktiv arbejdsplads samt bedre tværfaglige borgerforløb – så er det måske dig, vi søger!
Vores vigtigste opgave er at modtage og sagsbehandle borgernes ansøgninger for at sikre, at de får den rette støtte og hjælp. Målet er, at borgerne kan forblive så selvhjulpne og selvbestemmende som muligt i eget liv. Dette kræver et tæt samarbejde med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Det er vigtigt for os at sikre gode og sammenhængende borgerforløb samt yde kompetent vejledning – med afsæt i lovgivningen og kommunens serviceniveau.
Vores hverdag består af en bred vifte af opgaver i koordineringen af det gode borgerforløb. Det inkluderer udredning og vurdering af borgernes funktionsevne, som danner grundlag for den støtte og hjælp, vi kan visitere til. Vi visiterer bredt ud fra Servicelovens §§ og Ældrelovens §§ samt laver boligindstillinger til ældre- og plejeboliger.
”Bliv en del af noget større – og meningsfuldt”
Vi er en ny samlet myndighedsafdeling i udvikling, der omfatter socialområdet, hjælpemidler og visitation. Du får en unik mulighed for at deltage aktivt i den fortsatte udvikling og være med til at præge den nye arbejdsform. Udviklingen har fokus på et endnu tættere samarbejde omkring borgeren og på at understøtte borgerens selvstændighed i tæt samspil med øvrige medarbejdere, der er i kontakt med borgeren.
Vores kerneopgave:
”Vi fremmer den enkeltes mulighed for at leve et selvstændigt liv”
Hvem er vi?
Visitationen i Nordfyns Kommune er en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede og dygtige medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre sammenhængende og meningsfulde forløb for borgerne.
Hos os vægtes faglighed, trivsel, kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde højt.
Vi løser komplekse opgaver i fællesskab – med fokus på borgerens behov og altid i tæt samarbejde med involverede parter.
Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag og en fleksibel arbejdsform med høj grad af tillid og ansvar. Vi værner om et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi støtter hinanden – både fagligt og menneskeligt.
Vi sørger selvfølgelig for en grundig introduktion til både opgaver, organisation og samarbejdspartnere, så du får de bedste forudsætninger for at trives og lykkes i jobbet.
Hvem er du?
- Du har en sundhedsfaglig baggrund (fx sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut eller social- og sundhedsassistent).
- Det er en fordel – men ikke et krav – at du har kendskab til visitationsområdet, erfaring som visitator og/eller har gennemført visitatoruddannelsen.
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og samtidig indgå i et tværfagligt samarbejde på tværs af organisationen.
- Du har overblik og kan planlægge og prioritere opgaver i en travl og uforudsigelig hverdag.
- Du er loyal over for beslutninger og har forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation.
- Du har blik for helheder og evner at inddrage relevante samarbejdspartnere med afsæt i borgerens ønsker og behov.
- Du kommunikerer klart, både skriftligt og mundtligt, og skaber struktur i dit arbejde.
- Du reflekterer over egen praksis og er bevidst om myndighedsrollen.
- Du er fagligt velfunderet og har god dømmekraft samt stærke samarbejds- og beslutningsevner.
Dine arbejds- og ansvarsområde:
- Foretage en grundig udredning og helhedsafklaring af borgerens situation i tæt samarbejde med relevante tværfaglige samarbejdspartnere
- Vurdere behovet for hjemmebesøg, hvis oplysninger ikke allerede fremgår af sagen
- Visitere og tildele det rette borgerforløb samt bevilge hjælp og støtte i henhold til Serviceloven og Ældreloven
- Træffe afgørelser om tildeling af ældre- og plejeboliger
- Sikre, at alle afgørelser er lovmedholdelige og lever op til kommunens kvalitetsstandarder og serviceniveau
- Prioritere kvalitet og faglighed i mødet med borgere, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere
- Have god IT- og systemforståelse (vi arbejder i Nexus)
- Have kørekort. Ved brug af egen bil betales i henhold til SKAT´s takster
Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen.
Stillingen ønskes besat med tiltrædelse 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte myndighedsleder Laila Veje på tlf. 20 27 31 72.
Ansøgningsfrist: søndag den 15. marts 2026
Ansættelsessamtaler: onsdag den 18. marts 2026
Tiltrædelse: 1. april 2026
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune