Sygeplejerske til team 83 i Nordfyns Kommune

Sygeplejerske til team 83 i Nordfyns Kommune

Vil du bidrage til stabile og overskuelige forløb for mennesker i udsatte livssituationer, og ønsker du et arbejde, hvor du både selvstændigt og gennem andre skaber tydelige resultater for borgere med sammensatte behov?
Og har du lyst til at arbejde i en tværfaglig ramme, hvor du samtidig deler din viden med andre? Så er du måske den kandidat, vi søger.

Til en nyoprettet stilling i den sociale hjemmepleje søger vi en uddannet sygeplejerske på 28-32 timer. Erfaring fra hjemmepleje og psykiatriområdet er en fordel. Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2026.

Om os og stillingen

Vi er i gang med at samle vores indsatser efter SEL §85 og vores hjemmeplejeindsats efter SEL §83 og SUL §138 i én fælles, tværfaglig gruppe: Social Støtte. Gruppen arbejder med borgere, der har psykiske, sociale og fysiske udfordringer og derfor har behov for en målrettet, helhedsorienteret indsats.

Som sygeplejerske i Social Støtte får du en central rolle i arbejdet med og udviklingen af et vigtigt velfærdsområde omkring kommunens mest sårbare borgere.

Du får dit primære fokus i Team 83, hvor de overdragede og delegerede sundhedsfaglige opgaver løses af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere samt pædagogiske assistenter. Du bliver teamets faglige tovholder og får en central rolle i at sikre kvalitet, overblik og sammenhæng i sygeplejeindsatsen, herunder dokumentation, delegation og tidlig opsporing.

Den almene og komplekse sygepleje varetagetages af kommunens sygeplejeteam, som løser disse opgaver hos alle hjemmeboende borgere. Din stilling bliver derfor særlig, fordi du både bidrager til helhedsplejen og samtidig har det primære ansvar for de delegerede sundhedsfaglige indsatser i Social Støtte.

Opgaven

Som sygeplejerske i Social Støtte får du ansvar for at sikre en sammenhængende, sikker og fagligt kvalificeret sundhedsfaglig indsats i borgerens eget hjem. Du skal bl.a.:

  • være tovholder for alle de sundhedsfaglige indsatser
  • understøtte og sikrer korrekt dokumentation i Nexus
  • understøtte kollegaer i at levere høj kvalitet i sygeplejeopgaver
  • bidrage til at forebygge forværring, indlæggelser og utilsigtede hændelser
  • opsøge og dele viden om borgere med særlige behov
  • understøtte en tryg, stabil og individuelt tilpasset tilgang til borgerne
  • sikre korrekt delegation og opgavefordeling
  • sikre efterlevelse af gældende retningslinjer og lovgivning
  • dele viden og erfaring gennem undervisning, sparring og udviklingsarbejde


Den rette kandidat

  • Har solidt fokus på recovery og arbejder rehabiliterende med en personcentrerede tilgang
  • Er stærk i almen sygepleje og trives med læring og understøttelse af faglige refleksioner i kollegagruppen
  • Samarbejder sikkert og konstruktivt med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Er nysgerrig på nye metoder og har en fleksibel tilgang til arbejdet og faget


Vi tilbyder

  • en stilling med tydeligt formål og mulighed for at styrke borgernes hverdagsliv
  • et tværfagligt team med høj faglighed, humor og plads til sparring
  • individuel introduktion og deltagelse i voksen velfærds fælles introduktionsprogram
  • mulighed for at præge udviklingen af social støtte og egen funktion
  • sundhedsordning og ekstern supervision

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Rebekka Kenworthy på tlf.: 21 18 97 35.

Ansøgningsfrist: mandag den 19. januar 2026
Samtaler: fredag den 23. januar 2026
Alm. Kørekort et krav
Arbejdstid primært på hverdage i dagtimer

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune