Social- og sundhedsassistent der vil være med til at skabe meningsfulde aktiviteter på vores tilbud på Højskolen 5-kanten
Social- og sundhedsassistent der vil være med til at skabe meningsfulde aktiviteter på vores tilbud på Højskolen 5-kanten
Vil du med din social- og sundhedsfaglighed være med til at skabe meningsfulde aktiviteter for personer med demens?
Har du lyst og mod til at gå nye veje og skabe nye måder at løse vores kerneopgave bedst muligt?
Ønsker du at arbejde fagfagligt i en tværfaglig kontekst?
Så er det lige denne stilling du skal søge...
Vores vision:
Vores vision for Nordfyns Kommunes aktivitets- og demensområde er at understøtte et meningsfuldt liv med aktivitet og deltagelse for den enkelte samt at rådgive og afløse pårørende. Dette sker med afsæt i, hvor borgeren befinder sig i sit sygdomsforløb og sin livssituation.
Hvem er vi, og hvad er opgaven?
Højskolen 5-kanten er ikke en traditionel institution, men et frirum for kursisterne og deres pårørende. Personalet består af en tværfagligt sammensat gruppe af engagerede og dygtige medarbejder og frivillige, som tilsammen gør stedet helt unik.
Vores primære formål på Højskolen 5-kanten er at skabe meningsfulde aktiviteter for målgruppen og dermed bidrage til øget livskvalitet for både den demensramte og de pårørende.
Målgruppen på Højskolen 5-kanten er personer med demenssygdomme eller demenslignende symptomer. Vi arbejder personcentreret og tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelser af mening og trivsel, som vi understøtter med vores faglighed.
På demens og aktivitetsområdet er vi i gang med en spændende proces, der skal gentænke, hvordan vi løser opgaven bedst muligt i den virkelighed, vi er i. I denne spændende proces er der brug for mod og vilje til gå nye veje, og der er i høj grad brug for, at vi sætter hver vores faglighed i spil. Vores organisation vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, og du vil i dit arbejde have et tæt samarbejde med bl.a. demenskoordinatorer og de øvrige aktivitetsmedarbejdere.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- arbejder rehabiliterende og mestrer den personcentrerede tilgang
- har blik for aktiviteters potentiale til at skabe mening og trivsel
- er dygtig til at tilrettelægge og graduere aktiviteter i forhold til den enkeltes behov og ønsker - dette individuelt og på hold
- kan understøtte faglige refleksioner i kollegagruppen
- er mødestabil og har hjertet på det rette sted
- kan formidle fagligt på skrift til både kolleger fra dit team og i den øvrige organisation, og herved skabe høj faglig kvalitet
- er en mester i at samarbejde med andre – både i teamet og med andre samarbejdspartnere
- arbejder innovativt, og synes det er spændende at gå nye veje, prøve nye metoder og i det hele taget være fleksibel i din tilgang til arbejdet og dit fag
- er fagligt dygtig og varetager sundhedsfaglige opgaver som fx insulinadministration og sondenæring
Hvad får du hos os?
Hos os får du faglige, omsorgsfulde og dygtige kollegaer, som brænder for deres fag. Vi er en dynamisk arbejdsplads, med fokus på udvikling og kvalitet.
Derudover tilbyder vi, at du:
- bliver du en del af et velfungerende team
- får du stor bredde og variation i dit arbejde
- får ansvar og medindflydelse
- indgår i en organisation med flad struktur og empatisk, fagligt velfunderet ledelse
- får mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse
- tilbydes en sundhedsordning
Alt det praktiske
Din base vil være på Højskolen 5-kanten, Bryggerivej 20, 5450 Otterup.
Stillingen er på 30-37 timer.
Arbejdstiden er primært mellem kl. 8.00-17.00.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse senest søndag den 18. januar 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 23. januar 2026.
Tiltrædelse den 1. marts 2026.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at ringe og få en snak om mulighederne med områdeleder Vencke Rindahl Rhod på tlf. 40 13 20 77.
Hvis telefonen ikke besvares, er du velkommen til at sende en SMS, hvorefter du vil blive kontaktet. Vencke holder ferie i uge 1, 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune