Har du kloge hænder – og et lærerhjerte, der banker for mellemtrinnet?
Har du kloge hænder – og et lærerhjerte, der banker for mellemtrinnet?
På Glavendrupskolen afd. Søndersø søger vi en engageret lærer til mellemtrinnet, der vil være med til at skabe en sjov, afvekslende og lærerig skoledag – hver dag.
Vi tror på, at elever lærer bedst, når undervisningen giver mening, vækker nysgerrighed og veksler mellem fordybelse, bevægelse og kreativitet. Når hoved og hænder arbejder sammen. Og når fællesskab og faglighed går hånd i hånd.
Derfor søger vi en lærer, der vil være med til at udvikle både elevernes faglige kompetencer og deres kloge hænder.
Om stillingen
Vi har brug for en lærer med linjefag i:
- Matematik
- Håndværk og design
I matematik ønsker vi en lærer, der kan skabe struktur, tydelighed og faglig progression – og samtidig gøre faget levende, vedkommende og praksisfagligt.
I håndværk og design søger vi en lærer, der kan inspirere eleverne til at undersøge, skabe og eksperimentere – og som ser værdien i praktisk arbejde som en central del af dannelsen.
Hvis du kan spille et instrument og har lyst til at bidrage musikalsk i skolens fællesskaber, vil det være en ekstra styrke – men det er ikke et krav.
Vi forestiller os, at du:
- er tydelig og nærværende i din klasseledelse
- arbejder relationskompetent og har blik for både individ og fællesskab
- har høje, realistiske forventninger til eleverne
- ser samarbejde som en forudsætning for god undervisning
- møder på arbejde med engagement og lyst til at gøre en forskel
Hvem er vi?
Vores værdier – Faglighed, Fællesskab og Dannelse – er fundamentet for vores arbejde. Vi prioriterer tydelige rammer, inkluderende læringsmiljøer og et tæt professionelt samarbejde. Her møder du engagerede kolleger og en skolekultur, hvor der er plads til både ambitioner og arbejdsglæde.
Glavendrupskolen ligger i hjertet af Nordfyns Kommune og er en skole med både tradition og mod på udvikling. Skolen består af 4 velfungerende afdelinger. I Søndersø har vi en afdeling fra 0. – 3. kl. og en afdeling fra 4. – 9. kl., samt kommunens 10. kl. center. Endvidere en afdelingsskole i Særslev fra 0.-9.kl.
Glavendrupskolen er en udviklingsorienteret skole med et engageret personale, der arbejder for en skole, hvor der er højt til loftet, udfordringer til alle, tryghed, trivsel og kvalitet i undervisningen. Vi har ca. 750 elever og et stærkt fællesskab blandt både personale og elever. Vores hverdag er præget af nysgerrighed, læringslyst og fokus på både faglig og social udvikling.
Vi har en aktiv skolebestyrelse og forældregruppe, der støtter op om skolens liv og udvikling, og vi er stolte af det fællesskab, vi har bygget op – og fortsat bygger videre på.
Er du vores nye kollega?
Hvis du kan se dig selv som en vigtig del af Glavendrupskolens hverdag og udvikling, så glæder vi os meget til at høre fra dig. Nærmere oplysninger og for at aftale besøg på skolen bedes du kontakte viceskoleleder Dorte V. Christensen på tlf.: 20460799 eller skoleleder Jan Møller-Iversen på tlf.: 30591524.
Ansættelse
- Fuldtidsstilling
- Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. maj 2026
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Straffe- og børneattest indhentes før ansættelse
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV samt andre relevante dokumenter senest søndag den 22. marts 2026.
Samtaler afholdes onsdag den 25. marts 2026.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune