Faglig leder til helhedsplejen i Bogense

Faglig leder til helhedsplejen i Bogense

Helhedsplejen i Bogense søger pr. 1. april 2026 en engageret faglig leder, der brænder for at være tæt på praksis i vores hjemmeplejegruppe.

Om jobbet og dig
Det nære sundhedsvæsen stiller store krav til den fortsatte udvikling af hjemmeplejen og dermed også til udviklingen af ledelse. Erfaring fra en lignende stilling er derfor en fordel, og det er et krav, at du enten har en diplomuddannelse i ledelse eller er motiveret for at videreuddanne dig på dette niveau.

Kerneopgaven for hjemmeplejen er at fremme den enkeltes mulighed for at leve et selvstændigt liv. De bærende principper i indsatsen er sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og inddragelse af velfærdsteknologiske løsninger.
Vi lægger derfor vægt på, at du er optaget af faglig ledelse, nysgerrig og handlekraftig omkring nye og bedre processer og initiativer, der kan være med til at sikre kvalitet i løsningen af kerneopgaven, effektiv drift og udvikling af givende arbejdsfællesskaber.

Du bliver en del af en stor arbejdsplads, hvor vi ønsker endnu mere sammenhæng og at styrke arbejdsfællesskabet. Du skal derfor kunne bedrive ledelse med åbenhed og involvering af medarbejdernes forskellige kompetencer.
Vi forventer, at du har overblik og er handlekraftig, at du ønsker at være ”tæt på” i hverdagen, så du kan sikre en fælles kurs for området, samt at du tydeligt og anerkendende kommunikerer den ledelsesmæssige retning ud til dine medarbejdere.

Som faglig leder indgår du i et ledelsesteam på to bestående af én områdeleder og dig som teamleder. Teamet har det ledelsesmæssige ansvar for hjemmeplejegruppen i Bogense, og det vil være i Bogense du skal møde ind som udgangspunkt.


Derfor skal du vælge os:
Nordfyns Kommune er en værdibaseret organisation, der tør gå nye veje, og du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam på tværs af APO, hvor der arbejdes med tværgående løsninger af kerneopgaven. Vi arbejder naturligvis også med implementeringen af den nye ældrelov.

Vi har engagerede medarbejdere, der arbejder med borgerinddragelse og kvalitet i opgaveløsningen, og du vil i det daglige blive understøttet af både vagtplanlægger og gruppekoordinatorer.

Der er tale om en spændende og varieret ledelsesstilling på en arbejdsplads med en god og uformel omgangstone. Der tilbydes fleksible arbejdsforhold samt muligheder for relevant efteruddannelse.

Ansøgningsfrist: senest onsdag den 4. februar 2026
Samtaler: afholdes mandag den 9. februar 2026

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jeanet Brøndsted på tlf. 29 16 07 55.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune