Fagkoordinator / funktionsleder til team Natur og Vand

Fagkoordinator / funktionsleder til team Natur og Vand

Brænder du for natur, vandløb og kyst, og har lyst til at tage et skridt videre i din karriere?
Drømmer du om at tage del i spændende opgaver, hvor du kan præge udviklingen og samtidig få mulighed for at udvikle dig fagligt og ledelsesmæssigt?
Så kan det være dig, vi leder efter.

Vi søger en fagligt stærk medarbejder til vores Natur- og Miljøafdeling, som har lyst til at træde ind i en koordinerende rolle i team Natur og Vand. Du vil få en nøglerolle i at styrke samarbejdet på tværs af afdelinger i Teknik, Erhverv og Kultur og sikre fremdrift i vores mange projekter og daglige opgaver.


Vi tilbyder

  • en fagligt udfordrende stilling, hvor du vil skulle indtage rollen som fagligt fyrtårn.
  • faglige udfordringer: som en del af stillingen skal du sikre, at både du og teamet udvikler jer og følger med fagligt.
  • personlig udvikling: det er vigtigt, at du løbende udvikler dig og sikrer de nødvendige forudsætninger for din faglige ledelse.
  • stærkt fagligt miljø: vi samarbejder i mindre teams og på tværs af afdelinger, og du vil være med til at sætte dit aftryk på, hvordan vi skaber de bedste rammer herfor.
  • en ukompliceret omgangsform og en flad organisation. Her får du vide rammer og ansvar. I Nordfyns Kommune kender man hinanden, og der er derfor kort vej til beslutningerne.
  • gode kollegaer og en arbejdsplads med værdierne: Ordentlighed, Åbenhed, Troværdighed og Synlighed. Det betyder bl.a., at vi hele tiden bestræber os på at møde virksomheder og borgere i øjenhøjde, være hjælpsomme og transparente i, hvad end vi gør. Vi opsøger aktivt den gode dialog, så vi undgår misforståelser.

Om stillingen

Du bliver en del af et dedikeret team på seks medarbejdere, der arbejder med natur, vandløb og kyst.

Din rolle som fagkoordinator indebærer blandt andet:

  • Koordinering og prioritering: Du vil samarbejde på tværs af afdelinger med de øvrige fagkoordinatorer og du sikrer den daglige fordeling og prioritering af opgaver og ressourcer i tæt samarbejde med Natur- og Miljøchefen.
  • Skabe overblik: Du holder det overordnede overblik over teamets opgaver.
  • Komplekse opgaver: Vi har nogle store strukturelle projekter, hvor Natur og Vand har en vigtig rolle i at bidrage til, at Nordfyns Kommune fortsat kan udvikle sig. Samtidig skal vi arbejde aktivt med kommunens nye naturpolitik og i 2026 levere en handleplan for større naturprojekter.
  • Faglig sparring: Være teamets sparringspartner og bidrage med din viden og erfaring.
  • Opstart og onboarding: Du vil have ansvar for planlægning og introduktion af nye medarbejdere i teamet.
  • Tværfagligt samarbejde: Arbejde på tværs af teams og afdelinger for at skabe helhedsorienterede løsninger i Teknik, Erhverv og Kultur.
  • Sagsbehandling: Du deltager aktivt i løsning af egne sager og bidrager til høj kvalitet i arbejdet. Du kan som udgangspunkt forvente selv at skulle arbejde særligt med vandløb og kyst.
  • Kulturbærer: Du får en vigtig rolle i at understøtte en faglig kultur, hvor vi er orienteret mod de politiske mål og ambitioner, og hvor vi arbejder konstruktivt med virksomhedernes og borgernes behov.


Om dig

Vi forventer, at du har:

  • indsigt i fagområdet natur, vandløb og kyst – fx fra sagsbehandling, rådgiverbranchen eller projekter i tæt samarbejde med kommuner
  • en relevant faglig baggrund (fx biolog, ingeniør) eller tilsvarende erfaring, der gør dig i stand til at varetage opgaverne

Har du en stærk faglig profil, behøver du ikke erfaring som fagkoordinator, men du skal have lyst og mod på at tage koordinatorrollen med ansvar. Har du derimod solid erfaring med faglig koordinering, forventer vi, at du er vant til at arbejde med detaljeret lovgivning og hurtigt kan sætte dig ind i nye regelsæt.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
  • skaber overblik i komplekse opgaver
  • har en positiv og proaktiv tilgang til samarbejde
  • trives med både drift og udvikling
  • kommunikerer klart – skriftligt og mundtligt
  • kan prioritere og skabe følgeskab blandt kollegaer

Din ansøgning

Vi vil gerne gøre det enkelt, så skriv en helt kort ansøgning, hvor du kun angiver:

  • din motivation for jobbet
  • to væsentlige grunde til, at netop du skal have jobbet

Vi ser frem til at høre fra dig.

Praktisk information

  • Ansøgningsfrist: søndag den 15. februar 2026
  • Tiltrædelse: 1. april 2026 eller snarest muligt
  • Samtaler: Forventes afholdt i uge 8 og 9, hhv. den 20. og 26. februar 2026
  • Kørekort: B er et krav
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst, med løn efter kvalifikationer. Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøchef Peter Simmelsgaard på tlf. 41 71 57 56

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune