Er du Social- og sundhedsassistent og kunne tænke dig et spændende job? - så er det Bo- og Aktivitetstilbud Bogense du skal sende din ansøgning til

Er du Social- og sundhedsassistent og kunne tænke dig et spændende job? - så er det Bo- og Aktivitetstilbud Bogense du skal sende din ansøgning til

Ser du det spændende i at være en vigtig del af at skabe stabilitet i hverdagen og dermed bidrage til at skabe et levedygtigt hus til glæde for borgere, pårørende og kollegaer?

Har du kompetencer inden for neuropædagogik eller drømmer du om at få det? - Hvis du kan svare ja til dette, så send os din ansøgning.

Da vores ene SSA skal videreuddanne sig og vi ønsker at styrke, den i forvejen høje kvalitet, i opgaveløsning af de sundhedsfaglige opgaver ved borgerne på Bo- og Aktivitetstilbud Bogense, så søger vi en SSA til vores afdeling med erhvervet hjerneskade.

Om Jobbet

Hos os får du en hverdag i et spændende og aktivt botilbud i skønne charmerende Bogense, kun 25-30 min. kørsel i bil fra Odense, Middelfart og Assens.

Din indsats, engagement og faglighed vil gøre en forskel for de borgere, der bor på stedet. Du vil sammen med dine kolleger støtte og vejlede borgerne i deres forskellige udfordringer.
Du kommer til at arbejde i borgernes eget hjem, med de udfordringer og opgaver der er der. Borgerne har mange individuelle behov, men de fleste har stort behov for støtte til personlig pleje, praktiske opgaver og medicin.

Vi har en respektfuld og inkluderende tilgang til pleje og støtte, hvor vi prioriterer den enkeltes selvbestemmelse og trivsel.

Vi arbejder med neuropædagogik, mestring og selvbestemmelse, og sikrer at borgerens hverdag er tilrettelagt og forudsigelig med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov. Vi prioriterer at udvikle borgernes deltagelse med respekt for etikken i arbejdet med borgeren. Sammen tilrettelægger vi gode rammer for indlæring af nye færdigheder ud fra voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), i tværfaglige teams med 4 borgere i hvert team, inden for de generelle arbejdsopgaver på stedet.

Om os

Bo- og Aktivitetstilbud Bogense består af tre afdelinger:

  • Botilbud Bogense senhjerneskade (BBS) er et døgntilbud til 12 voksne borgere (+18 år) med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade
  • Botilbud Bogense udviklingshæmmede (BBU) er et døgntilbud til 9 voksne borgere (+18 år) med nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne
  • Aktivitetstilbud Bogense er et dagtilbud, hvor borgerne visiteres efter serviceloven §104. Tilbuddet retter sig mod borgere med medfødt eller erhvervet hjerneskade

Vi samarbejder på tværs af afdelingerne til gavn for borgerne og medarbejderne. Vores fokus er at give/yde borgerne ressourcefokuseret støtte til det levede liv.

Vi arbejder med fokus på vores fælles kerneopgave.

Da vi er et højt specialiseret tilbud for voksne mennesker med erhvervet hjerneskade som følge af en sygdom eller ulykke, har vi derfor en god normering. Vi sikrer, at rehabiliteringen opnås gennem en bred vifte af indsatser med det formål at give de bedste forudsætninger for livskvalitet, trivsel og mestring i hverdagslivet med afsæt i borgerens ressourcer.

Fælles for alle tilbuddene er den anerkendende, rehabiliterende og neuropædagogiske tilgang samt at vi altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker til det gode og meningsfulde liv. Vi yder støtte til at udvikle og vedligeholde kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder.

Vi tilbyder at:

Du vil blive en del af et team, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe en hverdag fyldt med mening, udvikling og livskvalitet.

Som nyansat bliver du klædt godt på til opgaven. Det er vigtigt for os, at du har det godt og er tryg ved dit arbejde, for det kan borgerne mærke.

Derfor får du:

  • En grundig introduktion, hvor du er på følvagter med kollegaer, der klæder dig på til praksis og giver dig viden om mennesker med erhvervet hjerneskade
  • En arbejdsplads med plads til at være ny
  • Løbende opfølgningssamtaler med ledelsen
  • Et spændende job med god mulighed for faglig- og personlig udvikling
  • Kompetente og engagerede kollegaer og en organisation i udvikling
  • Omsorgsfulde kollegaer og ledelse med masser af humor
  • Et bredt og godt tværfagligt samarbejde i huset med bl.a. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejerske, ergoterapeuter og pædagoger
  • Et godt tværfagligt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartnere
  • Mulighed for faglig udvikling. Vi tilbyder 3-dages neuropædagogisk grundkursus via hjerneskaderådgivningen
  • Vi har kontinuerlige teammøder, borgersupervision samt personalesupervision med neuropsykolog
  • Fleksible arbejdstider

Vi ønsker os:

  • At du er uddannet social- og sundhedsassistent og gerne med erfaring fra specialområdet
  • At du ønsker at arbejde med grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver - både de akutte og planlagte
  • At du har høj monofaglige kompetencer, som gør, at du kan løse de sundhedsfaglige opgaver - det kan være alt fra medicindispensering, sondeernæring, akut vurdering af sygdom, kompetenceuddelegeringer til såvel sundhedsfagligt som ikke-sundhedsfagligt personale
  • At du kan udføre introducerende, undervisende og vejledende opgaver inden for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde ift. samarbejdspartnere, herunder borgere og pårørende
  • At du kan være ansvarlig for FMK/MEDCOM i hver vagt og handle ud fra den enkelte FMK/MEDCOM
  • At du ser det meningsfuldt at arbejde helhedsorienteret omkring borgeren, hvor personlig pleje er en stor del af hverdagen
  • At du har lyst til at bidrage fagligt til et godt og udviklende miljø for borgerne
  • At du kan reflektere over egen praksis og er nysgerrig og åben for nye ideer og tilgange
  • At du er god til at skabe overblik og struktur
  • At du har humor - vi tror på, at humor er en vigtig ingrediens i et godt arbejdsliv
  • At du er samarbejdsvillig - værdsætter det gode samarbejde både i teams og tværfagligt
  • At du sætter en ære i den gode dokumentation
  • At du har kørekort til bil

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på 30-37 timer om ugen. Vi er fleksible ift. din kommende arbejdsplan, som indeholder skiftende vagter, dog med overvægt af dagvagter og weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend. Stillingen ønskes besat fra den 1. februar 2026 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning så vi har den senest den 4. januar 2026, kl. 23.59.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 12. januar 2026 - så send gerne din ansøgning allerede i dag!

Har du lyst til at vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder for Botilbud Bogense – afd. Senhjerneskade, Anita Pultz Henckell på tlf. 23113499, den 29. december 2025 mellem kl. 9-15.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune