Engageret uddannet vuggestuepædagog med fokus på leg, nærvær og udviklende øjeblikke
Engageret uddannet vuggestuepædagog med fokus på leg, nærvær og udviklende øjeblikke
Adamsminde søger en vuggestuepædagog, der brænder for vuggestuepædagogik, natur, leg, nærvær og de små udviklende øjeblikke i hverdagen.
Hvem er vi?
Børnehuset Adamsminde er beliggende i Morud by i et naturskønt område med et fantastisk uderum og egen “skov”. Adamsminde er normeret til 20 vuggestuebørn på to stuer og 66 børnehavebørn på tre stuer.
I Adamsmindes vuggestue vægter vi en hverdag, der er fyldt med nærvær, leg og læring. Vi prioriterer at være meget ude og har en legeplads, der inviterer børnene til at være nysgerrige og giver plads til leg, opdagelse og fantasi.
Vi arbejder ud fra børnenes spor og initiativer. De små idéer, gentagelser og nysgerrige blikke, som opstår i hverdagen, tager vi alvorligt. Med åbne øjne og et legende sind følger vi børnenes initiativer, fordi vi ved, at det er her, magien og læringen opstår. Det skaber en hverdag, hvor både børn og voksne er aktive medskabere, og hvor der er plads til grin, fordybelse og udviklende øjeblikke.
Hvem er du?
Du er en nærværende og hjertevarm pædagog, der brænder for at gøre en forskel i børns liv. Du formår at skabe tryghed, glæde og læring gennem rutiner, leg og relationer og har mod på at reflektere over egen og andres praksis i en åben og tillidsfuld dialog.
Du arbejder aktivt for at styrke børns relationer gennem leg, natur og meningsfulde fællesskaber. Du bringer din faglighed i spil som en del af et stærkt, samarbejdende team, og du trives i en omskiftelig hverdag, hvor du med fleksibilitet, tålmodighed og overblik bidrager positivt.
Med en legende tilgang tør du sætte dig selv i spil – både ude på legepladsen og indendørs.
Vi søger en pædagog, der
- skaber trygge og betydningsfulde relationer til det enkelte barn
- deltager aktivt i og understøtter børnenes leg med nysgerrighed og faglighed
- har et særligt engagement i vuggestuealderen
- reflekterer over egen praksis og har lyst til løbende faglig udvikling
- bidrager positivt til fællesskabet – gerne med humor
Hvad tilbyder vi?
- en arbejdsplads, hvor faglighed, engagement og samarbejde går hånd i hånd
- faste puljetimer til forberedelse og refleksion
- en god introduktion og løbende sparring
- mulighed for faglig udvikling og medindflydelse på praksis
- spændende læringsmiljøer både inde og ude
- et fantastisk udemiljø, hvor den naturlige fauna spiller en stor rolle, og hvor udelivet er en vigtig del af hverdagen – uanset vejr og vind
- en kultur, hvor vi løfter i fællesskab og arbejder for, at alle børn skal lykkes
- gode busforbindelser fra Odense
Hos os er legen og udelivet centrale elementer i arbejdet med relationer og udvikling. Vi værdsætter pædagoger, der ser mulighederne i at bruge leg og natur som læringsrum og som skaber glæde og tryghed gennem deres tilstedeværelse og kreativitet.
Praktisk information
Send din ansøgning vedhæftet uddannelsesbevis, CV og andre relevante dokumenter senest den 22. februar 2026.
Samtaler: onsdag den 25. februar 2026
Stillingen: 37 timer ugentligt
Ansættelse: fast stilling
Tiltrædelse: 1. april 2026
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at komme på besøg, er du meget velkommen til at kontakte John-Thomas Errebo på tlf. 51 19 27 23 på hverdage mellem kl. 9.00 og 10.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune