2 administrationsbachelorer / administrative medarbejdere søges til vagtplanlægning i Nordfyns Kommune
2 administrationsbachelorer / administrative medarbejdere søges til vagtplanlægning i Nordfyns Kommune
Er du god til Sudoku?
Helhedspleje, faste teams og en ny økonomisk model kræver ”styr på styringen” – både i de store linjer og i de små detaljer. Til at støtte op om et af vores hjemmeplejeområder søger vi dig, der kan bevare overblikket, arbejde struktureret og samtidig tænke kreativt i krydspresset mellem ledelsesbeslutninger, medarbejderønsker og akutte problemstillinger, og som samtidig har lyst til at være en af de drivende kræfter i, at vores nye strategi for vagtplanlægning bliver implementeret og kommer til at leve.
Vi leder efter dig, der:
- trives med at skabe overblik og struktur
- leverer opgaver med høj kvalitet
- kan arbejde selvstændigt, men også være en del af fællesskabet
- har lyst til at være med til at udvikle et af velfærdssamfundets vigtigste områder
- kan formidle beslutninger og rammer på en konstruktiv og løsningsorienteret måde
Om jobbet
Stillingen rummer stor variation – både i opgaver og samarbejdspartnere – og du skal trives med en afvekslende arbejdsdag. Du kommer til at jonglere flere opgaver samtidig, og det er vigtigt, at du kan bevare overblikket og finde energi i at arbejde i et dynamisk miljø.
Du får ansvar for proaktiv vagtplanlægning af dag- og aftenvagter i en af vores hjemmeplejegrupper (i Søndersø eller Otterup) og du bliver sammen med gruppekoordinatorerne en vigtig nøglespiller i at sikre at vores kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt – med fokus på kerneopgaven og medarbejdernes trivsel.
Dine nærmeste samarbejdspartnere bliver ledere, gruppekoordinatorer og medarbejderne i de forskellige teams i det område, som du tilknyttes. Derudover bliver du en del af det gode og erfarne netværk af vagtplanlæggere i Voksen Velfærd, som mødes regelmæssigt sammen med superbrugeren på området og den øverste ledelse.
For at få succes i stillingen, er det afgørende, at du har lyst til udvikling i jobbet og til at gøre en forskel i vores organisation.
Dine primære ansvarsområde og dine opgaver
- Oprettelse af grundplaner til alle medarbejdere på arbejdspladsen, der arbejdstidsregistreres via vagtplan (inkl. elever og studerende)
- Tjenestetidsplanlægning i overensstemmelse med gældende overenskomster, arbejdstidsaftaler og lokale aftaler for alle faggrupper i området/grupperne, herunder ferieafvikling
- Sikring af, at forhåndsaftaler og lokalaftaler indgår i vagtplanlægningen
- Tilrettelæggelse af daglige bemanding med fokus på kontinuitet, patientsikkerhed, faglige kompetencer, ressourcer, drift, økonomi, medarbejderønsker og udviklingstiltag i afdelingen
- Sikre afvikling af normtid, FO, ferie, afspadsering, omsorgsdage m.m.
- Håndtering af ændringer i personalebehov og dækning ved fravær
- Kontrol af vagtbytte og vikarforbrug i overensstemmelse med gældende regler
- Indberetning af lønafvigelser
- Understøtte ledelsestilsyn og dialog med ledelsen omkring data på fremmøde, fravær m.m.
- Dialog med medarbejdere om vagter samt deltagelse i møder om ferieplanlægning og driftsrelaterede tiltag
Vi søger dig, der:
- har en relevant uddannelse som fx bachelor i administration eller en akademiuddannelse indenfor offentlig administration
- har erfaring med - og let ved at begå dig i relevante IT-systemer; gerne erfaring med Opus Vagtplan og/eller med vagtplanlægning for større personalegrupper med forskellige faglige baggrunde, hvor overenskomster og arbejdstidsregler skal overholdes
- har erfaring med og sans for controlling, herunder er talstærk og følger op, hvis data viser sig overraskende
- kan arbejde målrettet for at skabe den bedst mulige plan med fokus på balancen mellem drift, økonomi og medarbejderønsker
- kan arbejde struktureret, analytisk og løsningsorienteret – også når deadlines skal overholdes, og der opstår mange forstyrrelser i løbet af dagen
- kan kommunikere professionelt, både mundtligt og skriftligt
Vi kan tilbyde dig:
- deltagelse i vores fælles introduktionsprogram
- deltagelse i vagtplansskole ved KMD
- en god og alsidig introduktion lokalt - både til området og til opgaverne
- et godt kollega- og arbejdsfællesskab og en hverdag, der ikke er forudsigelig
- alsidige opgaver, hvor man får lov at bruge sine kompetencer bredt
- mulighed for relevant kompetenceudvikling og en sundhedsordning
- at blive en vigtig del af hverdagen for både ledelse og kolleger
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis samt andre relevante bilag senest mandag den 8. december 2025.
Samtaler afholdes i uge 50 og 51 – 2025.
Stillingerne, som begge er på 35 timer er placeret i henholdsvis Søndersø og Otterup.
Ansættelse: senest 1. februar 2026 og gerne før.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Ønsker du at høre nærmere om stillingen?
Så ring endelig og hør mere hos Rikke Luther Sørensen på tlf. 91 17 01 26.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune