Ekspropriation til forbedring af oversigtsforholdene i krydset Petersmindevej/Jydegårdene/Marbækvej/Uggerslevvej, Uggerslev – åstedsforretning
Nordfyns Kommune holder åstedsforretning onsdag den 25. juni 2025 om servitutpålæg af oversigtsarealer. Sikringen af oversigtsforholdene er en del af iværksatte tiltag til forbedringen af trafiksikkerheden i krydset.
Annoncering
5450 Otterup
23. juli 2025
16. maj 2025
Nordfyns Kommune holder åstedsforretning onsdag den 25. juni 2025 om servitutpålæg af oversigtsarealer. Sikringen af oversigtsforholdene er en del af iværksatte tiltag til forbedringen af trafiksikkerheden i krydset.
Under åstedsforretningen besigtiges ejendommene, og omfanget af den påtænkte ekspropriation påvises over for ejere og brugere, der kan fremsætte bemærkninger, indsigelser m.v. til servitutpålægget.
Åstedsforretningen begynder kl. 15:30 ved lb.nr. 1, matr.nr. 21a Uggerslev By, Uggerslev m.fl. på markarealet beliggende syd for Jydegårdene 5, Uggerslev.
Åstedsforretningen omfatter de ejere og brugere, der er nævnt i arealfortegnelsen.
Arealfortegnelse og kortmateriale m.v. er fremlagt til gennemsyn hos Nordfyns Kommune, Rådhuspladsen 2, 5450 Otterup i tiden fra den 23. maj 2025 til den 23. juli 2025.
Denne annonce tjener til underretning for enhver, der som ejer, bruger, panthaver, eller i anden egenskab har retlig interesse at varetage i anledning af ekspropriationen.