
Status for projektet
Her kan du følge med i projektet, og læse det seneste nye.
Opdatering 31. august 2026
Kystbeskyttelse i Bogense – afgørelser er nu vedtaget
Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune har nu gokendt både afgørelsen om kystbeskyttelsesanlægget og afgørelsen om bidragsfordelingen.
Det betyder, at Nordfyns Kommune gennemfører et kystbeskyttelsesprojekt i Bogense for at sikre byen mod oversvømmelser som følge af storme og stigende havvand. Projektet skal beskytte boliger, infrastruktur og skabe langsigtet tryghed for områdets borgere.
Afgørelser og materiale
Du kan finde de endeligt vedtagne afgørelser, baggrundsmateriale, kort og beslutningsgrundlag ved at klikke her.
Referatet fra kommunalbestyrelsens behandling kan ses ved at klikke her.
I bilagene finder du hvidbøger fra de to høringer samt en oversigt over de ændringer, der er foretaget i afgørelserne.
Kontakt
Har du spørgsmål til Bogense Kystdige projektet, er du velkommen til at sende en mail til bogensekystdiger@nordfynskommune.dk. Skriv gerne dit spørgsmål eller dit telefonnummer, hvis du ønsker at blive ringet op.

