Pulje til landsbyfornyelse

Formålet med landsbyfornyelserne er at sætte gang i udviklingen af landsbyer og gøre dem mere attraktive at bo og investere i både for nuværende beboer og for tilflyttere.

Midlerne i Puljen til landbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land.

Nordfyns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg har i forbindelse med denne pulje udarbejdet nye retningslinjer for prioritering af anvendelse af midlerne:

 

Midlerne fra 2024 og 2025 prioriteres ud fra følgende (i rækkefølge)

  1. Områdefornyelse.
  2. Istandsættelse af klimaskærm, energiforbedrende foranstaltninger for forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse, der er forslået i en energimærkningsrapport.
  3. Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
  4. Istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger.
  5. Opkøb af nedslidte boliger til nedrivning.
  6. Nedrivning af øvrige ejendomme, herunder nedslidte boliger og erhvervsbygninger omfattet af lovgivningen.

 

Midlerne fra 2026 og frem prioriteres ud fra følgende (i rækkefølge)

  1. Opkøb af nedslidte boliger til nedrivning samt nedrivning af øvrige ejendomme, herunder nedslidte boliger og erhvervsbygninger omfattet af lovgivningen.
  2. Områdefornyelse.
  3. Istandsættelse af klimaskærm, energiforbedrende foranstaltninger for forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse, der er foreslået i en energimærkningsrapport.
  4. Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
  5. Istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger.