Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Spilbog i Søndersø

Mød Noah og Sofia – nu kan du komme med dem på eventyr i Søndersø.

Mød Noah og Sofia – nu kan du komme med dem på eventyr i Søndersø.

Der er nemlig lavet en spilbog til Søndersø, hvor du er med til at bestemme, hvad Noah og Sofia oplever. Det er en ny form for spilbog, der kombinerer læsning, spil og vandring. Mens du læser, skal du følge Noah og Sofia rundt i Søndersø og også selv bevæge dig fra sted til sted.

Bogen indeholder tre forskellige eventyr, og den kan læses flere gange.

Bogen fortæller dig undervejs, hvad du skal gøre.

Det tager cirka en time at gennemføre et eventyr.

Bogen er skrevet til børn og unge på ca. 9-13 år og børnefamilier.

Sådan kommer du i gang med spilbogen

Du kan låne spilbogen på dit lokale nordfynske bibliotek eller du kan tilgå spilbogen digitalt her: Med Noah og Sofia på eventyr i Søndersø

Sådan er bogen blevet til

Med Noah og Sofia på eventyr i Søndersø er skrevet af Salina Schjødt Larsen, der siden sin debut i 2014 har skrevet et væld af børne- og ungdomsbøger inden for bl.a. genrene gys, action, fantasy, superhelte, fagbøger og en julekalender. Hun har også skrevet andre flere klassiske spilbøger, hvor du som læser vælger hovedpersonens handling hjemme fra sofaen.

Du kan finde mange af Salinas bøger på Nordfyns Biblioteker: Link til Salinas bøger

Bogen er gennemillustreret af den danske illustrator Bjørk Matias Friis, der både arbejder som illustrator og tegneserieskaber. Han har illustreret mange danske børne- og ungdomsbøger, og i 2015 debuterede han med sin egen tegneserie Midgårdsskrøner – Ulvetimen.

Du kan også finde bøger med Bjørks illustrationer på Nordfyns Biblioteker: Link til bøger Bjørk har illustreret.

Baggrund for projektet

Spilbogen er en byvandringsroman, der er udviklet i et samarbejde mellem Nordfyns Biblioteker og Kultur og Fritid i Nordfyns Kommune.

Projektet har til formål at skabe læselyst blandt børn og unge, motivere til en oplevelse i naturen og give et kendskab til Søndersøs kultur og natur.

Projektet er støttet med midler fra Edvard Pedersens Biblioteksfond og Region Syddanmarks kulturmidler under temapulje for kultur og natur.

Alle dokumenter, der linkes til på denne side, opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europaparlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst spilbogen højt, så kontakt Kultur & Fritid, Nordfyns Kommune.

Kultur & Fritid
Rådhuspladsen 2
5450 Otterup

Mandag

09:00-15.00

Tirsdag

09.00-15.00

Onsdag

09.00-15.00

Torsdag

09.00-17.00

Fredag

09.00-13.00