Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Brev på vej til ejendomsejere, der bruger olie og gas som opvarmningskilde

Ejere af ejendomme, som i dag er opvarmet med olie eller gas, vil i løbet af uge 48 eller 49 modtage et brev med information om, hvorvidt de kan forvente at få fjernvarme - eller skal finde andre opvarmningskilder som fx el-varmepumper.

Bemærk at brevene stiles til ejeren af ejendommen. Er du lejer, skal du derfor kontakte din udlejer, hvis du vil vide mere.

Ejendomme som allerede har udfaset olie og gas, modtager ikke et brev. Det er fx ejendomme som allerede har fjernvarme eller bruger biobrændsel (træpiller, halm mv) som opvarmningskilde.

Kommende borger- og informationsmøder

Der planlægges tre borgermøder. Ejerne af ejendomme, som får brev fra kommunen, vil få en direkte invitation til dét møde, der er rettet mod den specifikke ejendom.

For ejere af ejendomme der i dag bruger biobrændsel om opvarmningskilde og derfor ikke får brev, vil der i januar 2022 blive afholdt et informationsmøde. Mødetidspunktet er endnu ikke faslagt men vil blive offentliggjort på kommunen hjemmeside.

Du kan læse mere på kommunens hjemmeside. Her kan du bl.a. finde information om borgermøder, og se hvor du kan henvende dig, hvis du har spørgsmål.