Bogens Rådhus med flag.jpg
start på hovedindhold

Flagdag for Danmarks udsendte

Den 5. september er Flagdag for Danmarks udsendte. Det er en dag, hvor vi også i Nordfyns Kommune hædrer de danskere, der har gjort tjeneste i internationale missioner, og mindes de faldne.

Om flagdagen

Flagdagen er en dag, hvor vi i hele Danmark samles for at vise respekt og anerkendelse for de udsendte, der med deres indsats har været med til at sikre danskernes tryghed. Dagen har både fokus på at mindes de faldne og på at fejre de udsendte. 

Formålet med flagdagen er at hædre de personer, der har været udsendt på missioner for Danmark. Dagen omfatter alle, der har været udsendt gennem Forsvaret, Redningsberedskabet, Politiet, Udenrigsministeriet og Sundhedsvæsenet.

Flagdag i Nordfyns Kommune

Hvert år inviterer Nordfyns Kommune kommunens veteraner til et arrangement i anledning af Flagdag. Arrangementet afholdes på Bogense Rådhus, hvor veteraner og deres pårørende samles for at blive hædret for deres indsats i internationale missioner.