
Projekt Bogense Kystdiger
Bogense står over for stigende havvand og kraftigere storme. Med Projekt Bogense Kystdiger beskytter vi Bogense mod fremtidens oversvømmelser.
Klima

Projekt Bogense Kystdiger er vores største satsning på kystsikring og klimatilpasning. De nuværende diger har i mere end 50 år beskyttet Bogense, men de er ikke længere tilstrækkelige i takt med, at havniveauet stiger, og vejret bliver mere ekstremt. Projektet beskytter 7,5 km kystlinje stormflod og stigende vandstand.

Formålet er ikke kun at sikre byen mod de mest alvorlige klimahændelser, men også at bevare Bogenses karakter som kystby. Projektet er dimensioneret, så det kan modstå en ekstrem stormflodshændelse, og det er udviklet med fokus på langsigtet robusthed og en samlet drift og overvågning, når anlægget står færdigt.
Projektet gennemføres efter Kystbeskyttelsesloven, hvor princippet er, at alle, der har gavn af kystsikringen, bidrager til løsningen. Det betyder, at borgere, erhverv og kommune løfter opgaven i fællesskab og investerer i Bogenses fremtidige tryghed.




