Store arrangementer lige om hjørnet

Sensommeren er fuld af gode oplevelser og sjove aktiviteter – og det er ikke slut endnu. De kommende uger kan du se frem til nogle af vores største arrangementer på Nordfyn for hele familien.

Nordfyns Vikingemarked

Oplev ægte vikingestemning med mulighed for at se vikinger kæmpe, vølven fortælle sagn og myter eller gøgleren lave ildshow.

I kan også besøge de arbejdende værksteder, prøve bueskydning, nyde musikken, betragte uglerne – og selvfølgelig også få stillet sulten.

Hvornår: 31. august kl. 10-17 + 1. september kl. 10-16
Hvor: Glavendruplunden, Stenager 12, 5485 Skamby

Læs mere om Nordfyns Vikingemarked.

Airshow ved Flight Fantastic Festival

Nyd en dag fyldt med forrygende flyveshows og sjove aktiviteter både i luften og på jorden, når luftfestivalen byder på luftfartsoplevelser for hele familien.

I kan blandt andet opleve majestætiske vintage fly, adrætte opvisningsfly og ubemandede droner i luften, og på jorden kan I få luft under vingerne på hoppeborge og superjumpers, ligesom I kan få indblik i et utal af forskelligartede krigsmateriel og historiske krigsnedslag.

Hvornår: 1. september 2024 kl. 10-16
Hvor: HCA Airport, Lufthavnsvej 131, 5270 Odense N

Læs mere om Fantastic Flight Festival. 

Fjordens Dag

I Naturens Uge kan du desuden opleve Nordfyns største friluftsarrangement - Fjordens Dag, som i år løber af stablen søndag den 8. september kl. 10-16 ved Klintebjerg Havn og ved Otterup Lystbådehavn. 

Vær en del af den store friluftsfest, hvor du kan prøve en masse sjove aktiviteter med naturen og miljøet som centrum.

I kan blandt andet opleve dyreeksperten Anders Kofoed underholde om havets mest mystiske og mærkeligste livsformer med showet ’Havets vildeste dyr’. Du kan denne dag også komme gratis med færgen ’Lunden’ til Vigelsø, hvor vores egen naturvejleder står klar med små aktiviteter og medbragt grej, som I kan låne for selv at gå på opdagelse. I kan også opleve forskellige friluftsaktiviteter ved Otterup Lystbådehavn, Egensedybet hele dagen.  

Hvornår: 8. september 2024 kl. 10-16
Hvor: Klintebjergvej 182, 5450 Otterup

Læs mere og se hele programmet for Fjordens Dag.