Stor tilfredshed med udvikling i behandlingen af byggesager
Teknik- og Miljøudvalget udtrykker stor tilfredshed med, at indsatsen for at nedbringe sagsbehandlingstiden for byggesager er lykkedes.

Hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for byggesager i 2023 var 161 dage og i 2024 var 126 dage, er det nu lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiden, så den gennemsnitlige tid i 2025 er nede på 37 dage.
Særligt erhvervsområdet nyder godt af udviklingen. Erhvervssager prioriteres fortsat højt, og her er sagsbehandlingstiden faldet fra 71 dage i 2024 til blot 20 dage i gennemsnit. Bag de markante forbedringer ligger - ud over en politisk prioritering af flere ressourcer til området - en målrettet og struktureret indsats fra både ledelse og medarbejdere i kommunen.
Teknik- og Miljøudvalget udtrykker stor anerkendelse og tilfredshed med den indsats, der er gjort i administrationen for at nå dette resultat.
Udvalget har generelt et meget stort fokus på vigtigheden af, at kommunen kan understøtte erhvervslivet bedst muligt. Den lavere sagsbehandlingstid på byggesager betyder, at kommunen nu står langt stærkere i forhold til at kunne hjælpe både virksomhedernes ønsker om vækst og udvikling og borgernes byggeplaner hurtigt på vej.
FAKTA: Byggesagsbehandling i Nordfyns Kommune
- Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (1. januar - 31. december 2023): 161 dage
- Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (1. januar - 31. december 2024): 126 dage
- Gennemsnitlig sagsbehandlingstid (1. januar - 31. december 2025): 37 dage
- Erhvervssager (etagebyggeri) (1. januar - 31. december 2023): 101 dage i gennemsnit
- Erhvervssager (etagebyggeri) (1. januar - 31. december 2024): 71 dage i gennemsnit
- Erhvervssager (etagebyggeri) (1. Januar - 31. december 2025): 20 dage i gennemsnit
Kilde: KL og DI-beregninger
Kontaktinformation
Teknik- og Miljøudvalget:
Morten Andersen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget, 40 40 24 47
Leif Olsen, Næstformand for Teknik- og Miljøudvalget, 23 30 36 89
Kasper Solberg, 20 23 30 95
Claus Halsgaard Pedersen, 20 22 80 09
Palle Yndgaard, 20 48 13 82
Bo Jakobsen, 51 22 52 44
Ole Taustrup Hansen, 28 90 26 84

