Sheltertur: Politikere mødes med nordfynske unge under åben himmel

Nordfyn skal have en ny vision, og den skal de unge være med til at sætte deres præg på. Derfor har kommunalbestyrelsen sat Nordfyns unge stævne til en snak under åben himmel om deres drømme for Nordfyn.

shelter unge.png

Når Kommunalbestyrelsen i efteråret skal godkende Nordfyns kommende vision, skal det være en vision, som ungdommen også kan spejle sig i. Derfor gør kommunalbestyrelsen henover foråret og forsommeren en indsats for at komme i dialog med kommunens unge. Det er blandt andet sket med et dialogmøde på Nordfyns Gymnasium og inddragelse via de sociale medier, ligesom de unge naturligvis også er inviteret til de borgerdialogmøder, som i maj og juni afvikles rundt omkring i kommunen.

 

Lørdag den 11. juni tager kommunalbestyrelsen endnu et initiativ. I samarbejde med  Nordfyns Ungdomsskole har man inviteret de unge til en dag "sammen i vildmarken". Det sker på shelterpladsen ved Tørresø kl. 12.00-16.30.

    - Vi vil gerne snakke med de unge om, hvad de synes der skal til, for at Nordfyn er et godt sted at bo og leve, også for de unge. Det bliver dog ikke kun snak. Vi skal også hygge os, der er arrangeret aktiviteter og konkurrencer - og så skal vi grille pølser, bage snobrød og hygge os omkring bålet, fortæller Morten Andersen.


Nordfyns Ungdomsskole, der er involveret i planlægningen af eventen, stiller med sit hold af brandkadetter til shelterturen. De seks unge følger et særligt brandfagligt uddannelsesforløb, der udbydes i samarbejde med Beredskab Fyn, Falck og Ung Nordfyn.

 

Desuden deltager også kommunens Kultur- og Fritidsafdeling i planlægningen og deltager på dagen med en naturvejleder.

Tilmelding foregår via ungdomsskolens hjemmeside: ungnordfyn.dk 

 

Scan koden og tilmeld dig

qr-sheltertur.png

Kontaktinformation

Borgmester Morten Andersen, tlf. 40 40 24 47
Souschef for Nordfyns Ungdomsskole Jacob Nielsen, tlf. 51 27 90 56