Så er det tid for Kommunedyst 2019
Tirsdag d. 13. august 2019 afvikles Kommunedysten, som er en del af Fynske Bank Sportslørdag eventen. Kommunedysten er en venlig og (næsten) kammeratlig konkurrence mellem de deltagende kommuner ved Sportslørdag, som i år afholdes for 6. gang i træk.


Som vindende kommune fra 2018 er det Odense Kommune der har valgt sportsgren - og valget er i år faldet på roning. Konkurrencen afvikles af Odense Roklub, Kanalvej 160, 5000 Odense C.
Kommunedysten afvikles i bådtypen inrigger, 4-åres med styrmand. Odense Roklub stiller med styrmanden, mens de deltagende kommuner supplerer med muskelkraften, der skal drive båden fremad.
Den bundne opgave - mandskabsmæssigt - består i at lave et hold med mindst 1 politiker og 1 idrætsmand samt yderligere 2 deltagere. Der må maksimalt være 1 person i båden med roerfaring fra inriggere.
Fra Nordfyns Kommune er valget faldet på følgende 4 deltagere, der skal forsvare kommunens ære:
- Mette Landtved-Holm, formand for erhvervs-, kultur- og fritidsudvalget
- Kim Johansen, formand for arbejdsmarkedsudvalget
- Ole Taustrup Hansen, medlem af kommunalbestyrelsen.
- Anders Rosschou, formand for Bogense Ro- og Kajakklub.
Konkurrencen starter kl. 11.30, efter behørig introduktion og træning, mens præmieoverrækkelse forventes afviklet omkring kl. 13.30.
Kontaktinformation
Formand for Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget Mette Landtved-Holm, mobil 61 19 15 27