PRESSEINVITATION: Folketingets formand besøger Bogense Rådhus
Som kulmination på fejringen af Bogense Rådhus 100 års fødselsdag kommer Folketingets formand Henrik Dam Kristensen på besøg i Bogense onsdag den 23. juni kl. 14.00. Pressen er hermed inviteret.


Den 23. juni fylder Bogense Rådhus 100 år. Fejringen er allerede godt i gang. I weekenden d. 19. - 20. juni er der flere aktiviteter i Bogense, blandt andet musikalsk underholdning og gratis brunsviger på Rådhuspladsen til alle borgere (lørdag kl. 9.00-10.00) og gratis rådhuspandekager (søndag kl. 11.30-13.30) samme sted. Borgmester Morten Andersen tager mod borgerne på rådhuset både lørdag og søndag.
Det samlede program for 100 års jubilæet kan ses her.
Folketingets formand besøger Bogense
På selve dagen onsdag den 23. juni gæster folketingets formand Henrik Dam Kristensen rådhuset. Her afholdes der reception for indbudte gæster. Blandt andet deltager 14 "kommunalbestyrelsesveteraner", hvoraf en enkelt blev valgt ind i kommunalbestyrelsen helt tilbage i 1970. Receptionen foregår fra kl. 14.00-16.00, og Folketingets formand ankommer kl. 14.00. Ønsker pressen at dække ankomsten, vil det selvfølgelig være nødvendigt at komme i god tid. Der vi være adgang for pressen til rådhuset mod forevisning af coronapas.
Vi håber, at den lokale presse vil finde det interessant at dække begivenheden. I vores perspektiv er begivenheden ikke alene en fejring af en bygning, men af selve lokaldemokratiet - og begivenheden kan altså bruges som afsæt for historier i et bredere perspektiv.
Kontaktinformation
Borgmester Morten Andersen, tlf. +45 40 40 24 47
Kommunaldirektør Morten V. Pedersen tlf. +45 20 31 26 84
Presse- og kommunikationsansvarlig Søren Oldenborg Berg, tlf. +45 29 16 09 82