Muligt nyt fynsk biodiversitetsprojekt undersøges

Den fynske natur mangler plads og sammenhæng, og det vil de 10 fynske kommuner nu i fællesskab forsøge at rette op på.

Biodiversitet.jpg

Fyn og øer rummer smukke landskaber og fine naturoplevelser, men mange af naturområderne er små og adskilte. Naturperlerne ligger så at sige som små øer i landskabet, og det gør dem svære at forvalte og holde lysåbne med eksempelvis afgræsning. Områdernes naturkvalitet og biodiversitet er mange steder truet, og arter risikerer at uddø.

    Naturen mangler med andre ord plads og sammenhæng, og det vil de 10 fynske kommuner nu i fællesskab forsøge at rette op på. Kommunerne er derfor i samarbejde med Naturstyrelsen Fyn gået i gang med at undersøge muligheder for at udarbejde en fælles ansøgning til EU om et fynsk LIFE biodiversitets-projekt.

    Projektet vil i givet fald skulle gennemføres via frivillige samarbejder med lodsejere og andre interessenter.

 

I løbet af foråret vil kommunerne via en række forundersøgelser og kontakter til bl.a. lodsejere undersøge muligheder for at udarbejde en fælles EU LIFE projektansøgning. Ansøgningen forventes i givet fald fremsendt til EU i løbet af 2021 med projektstart i efteråret 2022 og en projektperiode på 8 år.

    Søren Kristensen, formand for Miljø- og teknikudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, siger:
    - På Fyn har vi gode traditioner for fælles naturprojekter og frivilligt samarbejde med lodsejere. Gennem tidligere LIFE projekter er det lykkes både at sikre flere naturområder og samtidig tiltrække betydelige økonomiske midler fra EU, så vi har kunne gøre mere for naturen. Med dette nye projektforslag ønsker vi at fortsætte traditionen og håber, vi kan tiltrække nye EU midler til Fyn til gavn for naturen og biodiversiteten.

Kontaktinformation

Assens Kommune: Udvalgsformand for Miljø, Teknik og Plan Dan Gørtz, tlf. 2170 9542

Odense Kommune: By- og Kulturrådmand Christoffer Lilleholt, tlf. 6551 2000

Middelfart Kommune: Formand Miljø- og energiudvalget Morten Weiss-Pedersen, tlf. 2210 4110

Nordfyns Kommune: Formand for Teknik- og Miljøudvalget Anders Thingholm, tlf. 2115 3082

Kerteminde Kommune: Formand miljø, natur og teknikudvalget Jesper Hempler, tlf. 2076 2871

Nyborg Kommune: Formand for Teknik - og Miljøudvalget Per Chrone Jespersen, tlf. 4038 8238

Svendborg Kommune: Formand for Miljø og Naturudvalget Bruno Hansen, tlf. 4144 4505

Ærø Kommune: Formand for Teknik-, miljø- og havneudvalget Lennart L. Mogensen, tlf. 2445 9149

Langeland Kommune: Formand for Trafik-, Teknik- og Miljøudvalget, Bo Carstens Nissen, tlf. 2179 0939

Faaborg-Midtfyn Kommune: Formand Teknik- og Miljøudvalget Søren Kristensen, tlf. 7253 1688