Informationsmøde om mindre badeanlæg
Har du et mindre badeanlæg med adgang for andre end din egen husstand? Eller overvejer du at få et? Det kan f.eks. være koldtvandskar, vildmarksbad, wellness, campingplads med bademuligheder, mindre svømmebassin, floatpod eller lignende. Så kom med, når vi sammen med vores nabokommuner, EnviNa og Danske Svømmebade afholder et gratis aftenmøde om reglerne for at etablere, drive og vedligeholde mindre badeanlæg.
Informationsmødet er for dig der har et mindre bad, f.eks. et koldtvandskar, vildmarksbad, eller lignende, som du gerne vil drive på en hygiejnisk forsvarlig måde. Med kyndig vejledning fra Envina og Danske Svømmebade får du et overblik over filtre, recirkulation, klorering og reglerne i lovgivningen.
Tid og sted
Mødet finder sted tirsdag den 28. april kl. 17.00–20.00 i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense.
På mødet får du:

- En enkel gennemgang af regler og godkendelser
- Viden om vandkvalitet og drift
- Mulighed for at stille spørgsmål
- Sparring med andre, der arbejder med det samme
- En sandwich
Læs mere – og tilmeld dig senest den 13. april – her: Danske Svømmebade og EnviNa inviterer til Fyraftensmøde Odense