Har du gode idéer til udvikling af kommunens fritids- og foreningsliv?

Nordfyns Kommune inviterer foreninger, aftenskoler og andre med interesse for fritidsområdet til workshop tirsdag den 27. august kl. 18-20 i Tingstedet, Søndersø Rådhus.

I vinter fik Nordfyns Kommune en ny folkeoplysningspolitik og det er nu tid til at få arbejdet med politikken og omsat den til mere konkrete handlinger. I denne anledning inviteres foreninger, aftenskoler og andre med interesse indenfor kommunens forenings- og fritidsliv til en workshop tirsdag den 27. august kl. 18-20 i Tingstedet på Søndersø Rådhus.

 

Har du og/eller din forening gode idéer til nye tiltag til udvikling af foreningslivet, nye samarbejder eller arbejdet med frivillige, så er det nu, I kan komme på banen.

 

Her finder du kommunens folkeoplysningspolitik

 

Der er tilmelding til arrangementet via følgende link: Workshop: Omsæt folkeoplysningspolitikken til handlinger | Nordfyns Kommune (nemtilmeld.dk)

 

Sidste tilmeldingsfrist er den 25. august.