Fortælleteater for børn

I disse uger har de nordfynske børnehuse haft besøg af dygtige Anette Jahn, der fra første sekund har tryllebundet børnene med hendes version af H. C. Andersens eventyr ’Fyrtøjet’.

Oplev H. C. Andersens 'Fyrtøjet'

Hvem kan ikke huske historien om soldaten, heksen og hundene med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn?

Fortælleteater er en helt ny måde at fortælle historier på. Her bliver litteratur, teater og højtlæsning nemlig kombineret, hvor børnene undervejs bliver engageret af en mundtlig fortæller, hvilket gør det til en magisk oplevelse for børnene. 
Fortælleteatret er en del af ’Den Kulturelle Rygsæk’, hvor de nordfynske børn og unge møder kulturen på forskellig vis i løbet af året.
Arrangementet er blevet til i samarbejde med Nordfyns Biblioteker.

Vil du vide mere?

På vores Facebookside kan du finde flere billeder fra arrangementet, ligesom du kan se en reel (video) på vores Instagramside
Du kan også læse mere om Måle Fortælleteater.