start på hovedindhold

Film og samtale - en særlig nordfynsk filmvisning og fortælling om Verner Panton

I 2026 ville Verner Panton være fyldt 100 år, og det fejrer vi på Nordfyn med forskellige arrangementer hele året. Derfor inviterer Nordfyns Kommunes Kunstudvalg tirsdag den 8. april til en uformel og nærværende aften, hvor både den store internationale historie og den lokale fortælling får plads.

Verner Panton har sat sit aftryk i hele verden, men historien om Panton begyndte her på Nordfyn, og til dette arrangement med film og samtale dykker vi ned i både den internationale betydning og den lokale tilknytning, når vi viser portrætprogrammet ”Verner Panton – en dansk verdensstjerne” og giver mulighed for samtale og indblik om og i Pantons liv.

DR-programmet “Verner Panton – en dansk verdensstjerne”

Foto: Copyrigh Verner Panton Design AG. Grafik: Thea Sloth Jørgensen

Som en del af arrangementet vises DR’s nye portrætprogram “Verner Panton – en dansk verdensstjerne”. Tilrettelægger Anne Pedersen fra DR Kultur kommer til Bogense og introducerer programmet. Hun fortæller om arbejdet bag udsendelsen og publikum får mulighed for at stille spørgsmål efter visningen.

Den lokale historie trækkes frem

Ud over den internationale fortælling sættes der også fokus på den lokale fortælling om Pantons nordfynske rødder. Arrangørerne bag den nordfynske fejring giver et indblik i Pantons opvækst og det aftryk, hans familie har efterladt på området. 

Praktisk info

Tid og sted: 8. april 2026 kl. 19.00-21.30 i Multisalen ved Bogense Skole, Gyldensteensvej 2, 5400 Bogense.

Pris: 50 kr. - køb din billet her

Fejringen arrangeres af Nordfyns Kommunes Kunstudvalg og er støttet med midler af Nordfyns Kommune og Kulturregion Fyn.

Læs mere om den nordfynske fejring på www.visitnordfyn.dk/vernerpanton