Borgmester Morten Andersen udnævnt til ambassadør for produktionsskolerne

Under det netop afsluttede Folkemøde på Bornholm blev borgmester Morten Andersen udnævnt til produktionsskoleambassadør.

Produktionsskoleforeningen har de seneste to år udnævnt særlige produktionsskoleambassadører, der har udmærket sig ved at tale skolereformens og ikke mindst de unges sag.

 

Det er Dorte Lundorff, forstander på Søndersø Produktionsskole, der har indstillet Morten Andersen, idet hun blandt andet peger på, at Morten Andersen brænder for de unges uddannelsesforhold og sætter tid af til at være i dialog med de unge på produktionsskolen.

 

Tidligere udnævnte ambassadører er:

Ejner K. Holst, LO

Lone Folmer Berthelsen, DI

Claus Jensen, Dansk Metal

Leif Laustsen, Danske Slagtermestre

Stine Bosse, foredragsholder og tidligere koncernchef i Tryg

Mattias Tesfay, Medlem af Folketinget

Professor Lene Tanggaard, Aalborg Universitet

Kontaktinformation

Borgmester Morten Andersen, mobil 40 40 24 47