Dekorativt billede
start på hovedindhold

Borgermøde om fremtidens boliger

Vil du være med til at præge fremtidens boliger til seniorer? Kom til borgermøde på Søndersø Rådhus den 21. april.

Dekorativt billede

Vi bliver flere seniorer på Nordfyn, men hvordan skal vi bo og leve godt i de kommende år? Det kan du være med til at forme på dialogmødet den 21. april på Søndersø Rådhus. Her får du mulighed for at give dine input og være med til at præge de fremtidige boliger for seniorer.

Om aftenen

I løbet af aftenen får du mulighed for at få indblik i planerne og høre om boligudvikling og plejeboligstrategi på Nordfyn sammen med borgmesteren, udvalgsformanden og direktionen.

Derudover vil der være både oplæg og workshop om det at bo og leve som ældre, med BARK som faglige oplægsholdere. BARK er specialister i by- og boligudvikling.

Du får også mulighed for at stille spørgsmål under en paneldebat med politikere, fagpersoner og borgerrepræsentanter.

Praktisk information

  • Dato: 21. april 2026 kl. 17.30-21.00
  • Sted: Tingstedet, Søndersø rådhus
  • Forplejning: Sandwich ved ankomst samt kage og kaffe.

Tilmelding til borgermødet foregår på mail til betchr@nordfynskommune.dk senest 14. april. Her bedes du om at oplyse antallet af deltagere.

Bemærk, at der er et begrænset antal pladser til denne begivenhed, og at tilmeldingen sker efter først til mølle princippet.