Bogense: Nyt signalanlæg tages snart i brug

Efter en intens anlægsperiode er det nye signalanlæg i krydset Assensvej/Odensevej i Bogense ved at være klar til brug. Det ventes at ske inden årsskiftet.

Krydset har over en årrække været belastet af flere uheld, heraf nogle alvorlige. I 2019 prioriterede Teknik- og Miljøudvalget midler til en ombygning. Når krydset tages i brug, vil det være reguleret via et 3-vejs signalanlæg, hvor blandt andet trafikken styres af nye intelligente radarløsninger.

 

Krydset er etableret ud fra målinger af blandt andet trafikintensitet, trafiksikkerhed, hastighed og fremkommelighed.

 

Krydset er det sidste kryds, trafikanter møder, inden de kommer til Bogense fra Odense eller fra Assens ad hovedvejene. Krydset samler de to hovedveje Assensvej og Odensevej.

 

I krydset vil der være en dedikeret venstresvingsbane mod Assensvej og nyetablerede cykelbaner for cyklisterne. Der vil være en generel hastighedsbegrænsning på 70 km/t i krydsområdet.

Kontaktinformation

Driftschef Louise Rasmussen, mobil 23 46 99 28
Projektleder Morten Hoff Grønvald, mobil 92 43 94 56