2 x 25 år i lokaldemokratiets tjeneste

Gert Rasmussen (A) og Ole Taustrup Hansen (V) kan fejre 25 års jubilæum som kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det blev markeret ved en fælles reception tirsdag den 31. januar på Bogense Rådhus.

jubilarer.jpg
værsgo.jpg
jubilarer3.jpg

Begge jubilarer kan fremvise et omfangsrigt CV, der blandt andet omfatter en lang række politiske poster og tillidshverv over de seneste 25 år.

    - I repræsenterer til sammen 50 års erfaring som folkevalgte. Det fortæller i sig selv en hel del om jeres vedholdenhed og engagement, men også om den tillid, I nyder hos jeres vælgere, sagde borgmester Morten Andersen blandt andet i sin tale til de to jubilarer.

 

Gert Rasmussen er valgt til kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet. Han har i en sammenhængende periode fra 1998 været aktiv i politik, først i Søndersø Kommune fra 1998 til 2006 og efter kommunesammenlægningen i Nordfyns Kommune fra 2007 og frem til nu. I indeværende valgperiode indtager han posten som næstformand for Social- og

Sundhedsudvalget og er medlem af Erhvervs-, Kultur- og Fritidsudvalget. Derudover har han i perioden 2007 til 2014 været formand for Social- og Sundhedsudvalget og har siddet i kommunens Arbejdsmarkedsudvalg og Børne- og Ungeudvalg.

 

Gert Rasmussen er udlært bygningssnedker og har siden 1990 arbejdet som fugttekniker.

 

Ole Taustrup Hansen har været medlem af kommunalbestyrelsesmedlem siden 1998, hvor han blev valgt ind for Venstre i den tidligere Otterup Kommune. Siden kommunesammenlægningen i 2007 har han siddet uafbrudt i kommunalbestyrelsen. Han er i den nuværende valgperiode medlem af Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og det lovpligtige Børn- og Ungeudvalg.

 

Ole Taustrup Hansen er uddannet revisor og arbejder til daglig i firmaet MS Revision.

 

I 2020 modtog både Gert Rasmussen og Ole Taustrup Hansen Dannebrogordenens Ridderkors for deres mangeårige virke i lokaldemokratiets tjeneste. Overrækkelsen fandt dengang sted i forbindelse med fejringen af Bogense Rådhus 100 års jubilæum, og det var den daværende formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen, der stod for overrækkelsen.

 

Download portrætfoto:

Gert Rasmussen

Ole Taustrup Hansen

25 aars jubilarer.png

Kontaktinformation

Borgmester Morten Andersen, tlf. 40 40 24 47

Presse- og kommunikationsansvarlig Søren Oldenborg Berg, tlf. 29 16 09 82