Nordfyns Kommune logo, til forsiden

Gratis workshop om 'Vores Natur'

I samarbejde med Nordfyns Billedskole tilbyder vi alle nordfynske børn og unge i 3.-10. klasse helt gratis at deltage i en workshop lørdag den 17. juni 2023, kl. 10-13. Her skal de sammen med andre børn og unge være med til at skabe et ægte nordfynsk landskab, som vi skal bruge til sensommerens events.

Underviser Lisbeth Krag Olsen står for workshoppen og vil først tage børnene igennem alt det, de kender og holder af ved at bo på Nordfyn. Dernæst laver de skitser af det, som kendetegner det nordfynske landskab - vand, strand, åer, søer, marker osv. Til sidst skal børnene sammen male et fælles landskab på en stor plade.

Landskabet vil blive vist på Nordfyns Kommunes stand til Nordfyns Erhverv og Turismes events DreamBalloon Cup den 11. august i Hårslev og Fjordens Dag i Klintebjerg den 10. september 2023.

Kender du en eller flere, der har lyst til at deltage i en kreativ og hyggelig dag?

Det kræver ingen erfaring, man skal blot have lyst og mod på at lære at male og tegne et stort landskab.

Tilmelding

I forhold til planlægningen kræver deltagelsen tilmelding. Du tilmelder dit barn ved at sende en mail til nordfynsbilledskole@gmail.com eller ved at ringe på tlf.: 4033 5948.

Tid

Lørdag den 17. juni 2023 kl. 10-13.

Sted

Workshoppen foregår på Nordfyns Billedskole, Ørkebyvej 11, 5450 Otterup.

Workshoppen er et samarbejde mellem Nordfyns Billedskole og Nordfyns Kommune.
Læs mere på www.nordfyns-billedskole.dk.