Vil du skabe klimahandling i virkeligheden – med blik for social balance? Bliv klimamedarbejder i Klimateamet hos Nordfyns Kommune
Vil du skabe klimahandling i virkeligheden – med blik for social balance? Bliv klimamedarbejder i Klimateamet hos Nordfyns Kommune
I Nordfyns Kommune har vi store ambitioner for klimaet – og vi søger en fagligt stærk klimamedarbejder/projektleder, der kan omsætte planer til konkret handling og sikre, at den grønne omstilling sker retfærdigt og med social balance. Du bliver en del af et lille, effektivt team, hvor vi arbejder tæt sammen om at gøre en forskel.
Din rolle i Klimateamet
Vi arbejder med at udvikle og gennemføre kommunens klimaindsats under klimaplanen Green Steps. Du kan læse mere om klimaplanen her: https://klima.nordfynskommune.dk.
Som klimamedarbejder får du en bred opgaveportefølje, hvor du sammen med resten af teamet skal:
- Understøtte klimatiltag og følge op på klimaplanen – herunder initiativer inden for affaldshåndtering og cirkulær økonomi samt grønne indkøb og bæredygtige løsninger
- Afrapportere på klimaregnskaber til ledelsen og det politiske niveau, gennem Teknik- og Miljøudvalget
- Samarbejde med kolleger og eksterne parter om projekter, fx solceller og batteriløsninger, og bidrage til Grøn Rygrad - et initiativ der integrerer klima og natur i grundskolen gennem STEM-fag
- Involvere borgere, virksomheder og andre interessenter
- Bidrage til inddragelse og kommunikation
- Løse ad hoc-opgaver på klimaområdet såsom dataindsamling og notatskrivning
Du bliver en del af en stærk trio, hvor vi supplerer hinanden og løfter i flok:
- Mads står for data og det tekniske fundament
- Niels står for kommunikationen og kontakten til borgerne
- Du får ansvar for egne projekter og bidrager til at drive konkrete indsatser fremad
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse – fx inden for klima, miljø, sociologi eller samfundsvidenskab
- Har erfaring med projektledelse og gerne kendskab til politisk styrede organisationer
- Har høj faglighed og tør bringe den i spil
- Er udadvendt og god til at skabe relationer
- Har gåpåmod og tager initiativ
- Har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
Vi tilbyder:
- Muligheden for at gøre en reel forskel
- En uformel kultur med stærkt kollegialt fællesskab
- Høj faglighed og ambitioner om at skabe resultater
- Flextid og mulighed for hjemmearbejde
- Gode forhold: kantine, massageordning og attraktive personalegoder
- Løn og pension efter gældende overenskomst
Om os
Afdelingen Klima og Infrastruktur er en del af direktørområdet Teknik, Erhverv og Kultur. Udover klimateamet består afdelingen af Vejteamet, Bygherreteamet og flere decentrale områder som Teknik og Service, Vej og Park samt Bogense Marina.
Vi er 18 medarbejdere på Otterup Rådhus og arbejder ud fra værdibaseret ledelse med tillid og respekt for hinanden, samarbejdspartnere og borgere. Klimaindsatsen rækker på tværs af kommunens områder, så du får et tæt samarbejde med kolleger fra hele organisationen.
Din arbejdsplads er på Otterup Rådhus. Jobbet er på 37 timer ugentligt.
Ansættelse: 1. marts 2026 eller hurtigst muligt
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere?
Kontakt dine kommende kolleger:
- Niels Peter Nielsen, tlf. 21459309
- Mads Dahlén Lund-Nielsen, tlf. 21669109
- Chef for Klima og Infrastruktur, Helle Lagersted Jørgensen, tlf. 21604905
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest torsdag den 15. januar 2026 kl. 8.00.
Vi afholder 1. samtale tirsdag den 20. januar 2026 og eventuel 2. samtale fredag den 23. januar 2026.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune