Orientering om endelig vedtagelse af Lokalplan 2024-3, Dobbelthuse ved Lindegårdsvej, i Otterup
Nordfyns Kommune har den 16. september 2024 besluttet at vedtage ovenstående plan endeligt.
Afgørelse
Lokalplan
5450 Otterup
15. oktober 2024
17. september 2024
Formålet med planlægningen
Lokalplanens formål er at muliggøre opførsel af tæt-lav bebyggelse i form af 2 dobbelthuse med i alt 4 boligenheder på Lindegårdsvej 902, 5450 Otterup, der spiller sammen med de omkringliggende områder og skaber en harmonisk overgang til den omkringliggende bebyggelse, kirken, markarealer og åbne grønne arealer.
Der lægges vægt på, at den nærværende planlægning sikrer, at området naturligt indgår i områdets eksisterende bebyggelse.
Planforslaget har været i offentlig høring fra d. 16. august til den 13. september 2024
Lokalplanen kan tilgås via nedenstående link, via plandata.dk eller ved personlig henvendelse i borgerservice på bibliotekerne i Bogense,
Otterup og Søndersø.

Se de endelige planer
Se endelig vedtagelse af Lokalplan 2024-3, Dobbelthuse ved Lindegårdsvej i Otterup: Lokalplan 2024-3, Dobbelthuse ved Lindegårdsvej i Otterup.

Høring
Lokalplan 2024-3, Dobbelthuse ved Lindegårdsvej, i Otterup har været fremlagt i offentlig høring fra den 16. august til den 13. september 2024. I denne periode har alle haft mulighed for at komme med indsigelser og ændringsforslag.
Der er ikke fremsendt høringssvar eller indsigelser til planforslaget inden for høringsperioden.
Miljøvurdering
Der er foretaget en miljøscreening af planforslaget iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har på baggrund af screeningen vurderet, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering, begrundet i, at planen vurderes ikke at have væsentlig indvirkning på miljøet.
Miljøscreeningen blev udsendt i offentlig høring sammen med lokalplanforslaget, og er nu vedlagt den endelige lokalplan som bilag.
Retsvirkninger
At lokalplanen vedtages endeligt betyder, at der inden for lokalplanens område ikke retligt eller faktisk må etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der kan meddeles dispensation efter reglerne i planlovens § 19.
Klagemulighed
Kommunens afgørelse om endelig vedtagelse af lokalplanen kan påklages til Planklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra denne annoncering.
Du klager via klageportalen, som du finder via Planklagenævnets hjemmeside, borger.dk eller virk.dk. Du logger på Klageportalen med Mit-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Nordfyns Kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.
I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Nordfyns Kommune. Hvis Nordfyns Kommune fastholder afgørelsen, sender vi klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Vi videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Du er meget velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til hvorvidt du kan fritages.
Hvis afgørelsen indbringes for domstolene skal det ske inden 6 måneder fra annonceringsdatoen.
Ønsker du at vide mere, kan du ringe til Planafdelingen, på tlf.: 3058 6203
Dokumentet, der linkes til, opfylder desværre ikke kravene til tilgængelighed iht. Europaparlamentets og -Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016. Har du behov for at få læst dokumentet højt, så kontakt Planafdelingen