Landzonetilladelse til udhus/garage på Kappendrup 1, 5450 Otterup

Nordfyns Kommune giver hermed landzonetilladelse til 100 m2 udhus på Kappendrup 1, 5450 Otterup. Matrikelnummer 11 c, Kappendrup By, Hjadstrup.

Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Område

5450 Otterup

Klagefrist
Offentliggjort
Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Områder

5450 Otterup

Klagefrist

19. september 2025

Offentliggjort

21. august 2025

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne jævnførende planlovens kapital 7.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år fra i dag jævnførende § 56, stk. 2 i Planloven.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Vilkår for tilladelsen

  • BBR bygning nr. 2 carport og nr. 5 udhus skal være nedrevet senest ved færdigmelding af den nye bygning

  • at bygningen kun anvendes til oplag af egne havemaskiner, redskaber og køretøjer.

  • at der ikke udøves erhverv fra bygningen

Offentliggørelse og klagefrist

Landzonetilladelsen offentliggøres på vores hjemmeside 22. august 2025. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen. Tilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet.

Hvis der klages, så har klagen opsættende virkning og det betyder, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Planklagenævnet bestemmer det.

Vi orienterer ansøger efter klagefristen udløb.

Oversigtsfoto, der viser placeringen af udhus/garage på ejendommen

Ansøgningen

Der er søgt om tilladelse til 100 m2 udhus til privat brug for oplag af haveredskaber med videre. Bygningen placeres langs nordskellet ud mod marken.

Afstand til skellet bliver 1 m. Bygningen ønskes opført med facadehøjde på 3,34 m, højde til tagryg på 4,83 m, bredde på 7 m og en længde på 14 m. Taget bliver bølgeplader af fibercement og facaderne får udvendig beklædning med metalplader.

 

Luftfoto med placering vist med gul farve.

Kommunens oplysninger om ejendommen

Ejendommen er boligejendom og ejendommens grundareal, matr.nr. 11 c, Kappendrup By, Hjadstrup er på 1618 m2.

Det ansøgte kræver landzonetilladelse, da det ikke er undtaget for landzonetilladelse jævnsførende planlovens § 36-37.

I BBR er der registreret disse bygninger:
Bygning 1: 147 m2 enfamiliehus
Bygning 2: 32 m2 carport (nedrives)
Bygning 3: 20 m2 overdækning
Bygning 5: 13 m2 udhus (nedrives)

Ejendommen ligger inden for disse udpegninger/interesser jf. konfliktsøgning i kort og kommuneplan:

  • Kommuneplanramme BR 22 – landsby, bolig og erhverv

  • Lokalplan KA-3, max. Bebyggelsesprocent 25, max facadehøjde 3,5 m og krav til farve på bygninger.

  • Forhold til Natura 2000

    Ifølge Bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal kommunen i forbindelse med afgørelser efter planlovens § 35 foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

  • Bilag IV arter

    Jf. Bekendtgørelse nr. 1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal kommunen i forbindelse med administration af gældende lovgivning sikre, at der ikke sker forringelse af yngle- og rasteområder for en række strengt beskyttede dyrearter (opført på habitatdirektivets bilag IV).

    Kommunen er ikke bekendt med forekomst af bilag IV arter på arealet.

Naboorientering

Der har været gennemført naboorientering i medfør af Planlovens § 35, stk. 4. Høringsfristen udløb 12. august 2025. Vi har ikke modtaget bemærkninger

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til 100 m2 nyt udhus.

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

Dette er indgået i vores vurdering:

  • Ejendommen ligger indenfor landsbyafgrænsning og lokalplanens bestemmelser om max. bebyggelsesprocent overholdes ved opførelse af bygningen. Facadehøjden og tagets udformning overholder lokalplanens bestemmelser.

  • Bygningens højde og længde vil kunne ses fra Kappendrupvej ved færdsel i sydgående retning, da bygningen placeres ud mod åbne marker. Selvom bygningen bliver synlig, så ændrer det ikke på det åbne landskab udenfor landsbyen.

  • Bygningen er placeret indenfor havearealet og i tilknytning til de øvrige bygninger på ejendommen.

  • Bygningen vil give en forholdsvis markant adskillelse mellem landsby og det åbne landskab nord for ejendommen, men virker ikke som spredt ny bebyggelse.

  • Da bygningen ikke placeres ind mod nabo grund med have eller bolig, så vurderes højde og længde ikke at give gener for naboer.

  • Bygningen godkendes, da grundens udnyttelse overholder lokalplanens bestemmelser, selvom der efter opførelsen vil blive et samlet areal af småbygninger på 120 m2.

I forhold til Bilag IV arter, så vurderer vi, at byggearbejdet ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatbekendtgørelsen.

I forhold til Natura 2000, så har bygningen ingen betydning, da den ikke opføres nær et Natura 2000 område.

Forhold ansøger skal være opmærksom på

Hvis der findes spor af fortidsminder, skal jordarbejdet standses, jf. museumslovens § 27, og fortidsmindet skal straks anmeldes til Museum Odense på museum@odense.dk , der også kan kontaktes på tlf. 65514601.

Efter lovens § 25 kan den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder.

Klagevejledning

Afgørelser efter Planloven kan, jf. Planlovens §58, stk. 1 og §59, påklages til Planklagenævnet af:

  • Erhvervsministeren

  • Enhver med retlig interesse i sagens udfald (herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker)

  • Landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer.

Klagen indsendes via klageportalen, som du finder på Planklagenævnets hjemmeside. Du skal logge på med Nemlogin (MitID). Klagen er først indsendt, når den er tilgængelig for Nordfyns Kommune på klageportalen.

Gebyr

Du skal betale et klagegebyr, når du indsender en klage. Det koster kr. 900,- for privatpersoner og kr. 1.800, - for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder.

Fritagelse

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, kan du på nævnets hjemmeside læse mere om hvordan du søger om fritagelse og betingelserne for at blive fritaget.

Tidsfrister

Klagen skal være modtaget senest 4 uger efter afgørelsen. Hvis fristen udløber i weekenden eller på en helligdag, forlænges den til følgende hverdag. Kommunen sender det materiale, der er indgået i sagens behandling til Planklagenævnet, jævnførende Planlovens § 60. Hvis der klages, vil ansøger og ejer blive underrettet.

Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen, jf. § 62, stk. 1. i Planloven.