Landzonetilladelse til udendørs hundetræning, Sandvadgyden 30, Søndersø

Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til ændret anvendelse af ejendommen til udendørs hundetræning og belysning på matr. 7c Søndersø by, Søndersø, beliggende Sandvadgyden 30, 5471 Søndersø.

Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Område

5471 Søndersø

Klagefrist
Offentliggjort
Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Områder

5471 Søndersø

Klagefrist

7. januar 2025

Offentliggjort

10. december 2024

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Det er en betingelse for tilladelsen,

  • at den eksisterende belysning omkring P-pladsen orienteres væk fra nabo-ejendommene,

  • at træningsaktiviteterne afholdes i tidsrummet:

    • Tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 17-19 samt lørdag fra kl. 10-11 i ulige uger,

  • at parkering for kunder sker på eksisterende P-plads,

  • at der etableres afskærmning mod Sandvadgyden 34, der kan begrænse lysindfald ved parkering,

  • at affald fjernes efter hvert træningspas.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 10/12-2024.

Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 7/1-2025.

Ansøgningen

Der er søgt om tilladelse til ændret anvendelse af udendørsarealerne på beboelsesejendommen sådan at der kan drives erhverv med hundetræning på matr. 7c Søndersø by, Søndersø, beliggende Sandvadsgyden 30, 5471 Søndersø.

Ejeren driver i dag virksomheden Hundetræning Fyn fra ejendommen uden tilladelse. Ejeren søgte oprindeligt om godkendelse af udhus til salg af hundeprodukter samt anvendelse af eksisterende hal til indendørs hundetræning. På baggrund af bemærkninger fra naboorientering og dialog med Nordfyns Kommune har ejer ændret ansøgningen, så der ikke længere ønskes indendørs træning i hallen og ejer oplyser, at butikken er lukket og at bygningen ikke skal anvendes som butik.

Ejer ansøger derfor alene om en ændret anvendelse af udendørs arealer til anvendelse til hundetræning. Ejer har angivet tidsintervaller hvor træningen foretages og tilladelsen gives på vilkår af, at disse intervaller overholdes.

Ejer ønsker at anvende område 1 som primært træningsområde mens område 2 kun undtagelsesvis inddrages til træning ved mere pladskrævende aktiviteter. Der er opstillet to 4m høje belysningsmaster på ejendommen til belysning af træningsaktiviteterne på ejendommen. Masterne søges lovliggjort.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Oversigtsfoto over ejendommen, hvor område 1 og 2 er angivet

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en samlet fast ejendom på ca. 12.000 m2. Ejendommen er placeret med nabo mod syd og vest og med åbent land modnord og øst.

I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der registreret følgende bebyggelse:

Bygning 1: Fritliggende enfamilieshus på 170m2
Bygning 2: Udhus på 72m2
Bygning 3: Udhus på 66m2
Bygning 4: Udhus på 35m2
Bygning 5: Udhus på 117m2
Bygning 6: Lagerbygning på 300m2

Kommuneplan

Ejendommen er ikke omfattet af retningslinjer Nordfyns Kommuneplan 2021-2033.

Øvrige bindinger/udpegninger

Der er ingen øvrige bindinger på ejendommen.

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte kan have betydning for naboerne, idet den ansøgte anvendelse vil kunne generere støj.

Ansøgningen har derfor været i naboorientering ved de fem nærmeste naboer og der er indkommet en bemærkning til ansøgningen fra nærmeste nabo.

Naboen bemærker, at der er støj fra anvendelse af hallen til hundetræning og at hun føler sig generet af støjen efter kl. 16 og i weekenderne og at der er lysindfald på hendes ejendom ved kundeparkering.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at den ansøgte anvendelse vil være naturligt tilhørende i landzonen, og at det ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.

Der er lagt vægt på

  • At ansøger har tilpasset aktiviteterne på ejendommen efter bemærkninger fra nabo, herunder at aktiviteterne i hallen ophører,

  • At anvendelsen begrænses til de nødvendige tidsrum,

  • At der etableres hegn der begrænser lysindfald mod nabo.

Nordfyns Kommunes vurderer, at det ansøgte vil have en begrænset påvirkning af de landskabelige forhold i området og naturen omkring det ansøgte.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at byggearbejdet ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer.
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune.

Øvrig lovgivning

Der er ikke taget stilling til øvrig lovgivning som f.eks. byggeloven, landbrugslov, skovloven mv.

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.