Landzonetilladelse til terrænregulering ved Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge.

Nordfyns Kommune giver hermed landzonetilladelse til den nødvendige terrænregulering i forbindelse med opførelse af ny staldbygning på matr.nr. 1a Købeskov, Veflinge beliggende Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge.

Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Område

5474 Veflinge

Klagefrist
Offentliggjort
Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Områder

5474 Veflinge

Klagefrist

27. februar 2024

Offentliggjort

30. januar 2024

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen forudsætter, at der kan meddeles byggetilladelse til projektet. Der skal i forbindelse med terrænregulering sikres et passende skråningsanlæg på f.eks. 1:3 så det sikres, at der ikke sker jordskred og at terrænet tilpasses projektet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Nordfyns Kommune har modtaget byggeansøgning, der sagsbehandles sideløbende.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 30/1-2024.

Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 27/2- 2024.

Ansøgningen

Der er søgt om byggetilladelse til opførelse af en ca. 4100m2 stor staldbygning på landbrugsejendommen matr.nr. 1a Købeskov, Veflinge beliggende Nymarksgyden 61, 5474 Veflinge. Byggeriet af den driftsmæssige nødvendige staldbygning i tilknytning med de eksisterende bygninger, kræver ikke landzonetilladelse.

Det er vigtigt for ejendommens fremtidige drift at driftsbygningerne placeres i samme niveau og der etableres adgangsvej mellem hallerne. Byggeriet placering i det naturlige terræn medfører en nødvendig terrænregulering. Der er søgt om landzonetilladelse til terrænregulering under og omkring den nye staldbygning. Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Faktiske forhold

Ejendommen er en større landbrugsejendom med en eksisterende drift af svinebesætning. Opførelsen af den nye stald er nødvendig for ejendommens drift og byggeriet er derfor undtaget landzonebehandling.

Det er ikke muligt med det eksisterende terræn, at opføre den nye staldbygning uden at skulle terrænregulere omkring bygning. Terrænregulering vil have en positiv indvirkning på jordbalancen i projektet da den afgravede jord mod syd, vil
kunne anvendes nord for hallen.

Oversigtsfoto over ejendommen

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en landbrugsejendom på ca. 50 ha. Ejendommen ligger i det åbne land med mere end 200m til nærmeste nabo.

Kommuneplan

Ejendommen er i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033 ikke omfattet af rammebestemmelser.

Øvrige bindinger/udpegninger

Den ansøgte placering er ikke omfattet af strandbeskyttelsesbestemmelser eller øvrige beskyttelseslinjer.

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, da selve byggeriet af staldbygningen ikke kræver landzonetilladelse og idet selve byggeriet har den største påvirkning af omgivelserne.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ansøgte er tilpasset landskabet, og at det ansøgte projekt ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.

Der er lagt vægt på

  • at staldbygning søges tilpasset områdets naturlige terræn såvidt muligt idet bygningen sænkes i den sydlige ende så den placeres under det naturlige terræn mens det hæves mod nord,

  • at terrænregulering vil sikre den driftsmæssige udnyttelse af ejendommen med plant terræn mellem og omkring bygningerne.

Nordfyns Kommunes vurderer, at det ansøgte er naturligt indpasses i de landskabelige forhold omkring ejendommen.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at det ansøgte ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Landzonen skal ifølge planloven friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune.

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.