Landzonetilladelse til sadelrum til heste og opbevaring af rideudstyr

Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til sadelrum for heste og opbevaring af rideudstyr på 211 m2 på matr.nr. 1oa, Egebjerggaard Hgf, Krogsbølle, Flyvesandsvej 24, 5450 Otterup.

Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Område

5450 Otterup

Klagefrist
Offentliggjort
Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Områder

5450 Otterup

Klagefrist

17. maj 2023

Offentliggjort

19. april 2023

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Det er en betingelse for tilladelsen;

  • at bygningen ikke anvendes til dyrehold

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 19. april 2023.

Der er ikke foretaget naboorientering. Se begrundelse nedenfor.

Ansøgningen

Der er søgt om tilladelse til opførelse om en sadelhal og opbevaring af rideudstyr på førnævnte matrikel.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Situationsplan, der viser, hvor sadelrum og opbevaringshal skal placeres på ejendommen.
Skitse med mål af sadelrum og opbevaringshal

Faktiske forhold

Det ansøgte projekt er placeret i tilknytning til eksisterende bygninger på en landejendom ejet af Efterskolen Flyvesandet. Ejendommen er ikke beliggende på samme matrikel som efterskolen men ejendommen indgår i efterskolens aktiviteter og tilbud.

Denne tilladelse er vedlagt en oversigtstegning.

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone. Ejendommen er ikke noteret med landbrugspligt, men ejendommen drives erhvervsmæssigt med hestehold i tilknytning til efterskolens aktiviteter, hvorfor ejendommen har karakter af en landbrugsejendom.

Ejendommen er på ca. 38.160 m². Ejendommen ligger i det åbne land. Projektet ligger i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger.

I henhold til BBR.registret, er der på ejendommen noteret følgende bygninger:

  • Bygning 1: Stuehus til landbrugsejendom på 80 m2.

  • Bygning 2: Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug på 172 m2.

  • Bygning 3: Fritliggende overdækning på 56 m2.

  • Bygning 4: Fritliggende overdækning på 37 m²

  • Bygning 5: Udhus på 28 m²

Kommuneplan

Ejendommen er i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033 udlagt i landzone. Der er i kommuneplanen ikke forhold, som vurderes at stride mod projektet.

Øvrige bindinger/udpegninger

Projektet ligger inden for skovbyggelinje men mere end 200 meter fra skovkanten. Selve efterskolens hovedbygninger ligger helt op til skoven, hvorfor projektet ligger mellem projektet og skovkanten. Hestehold er placeret bedst i det åbne land, hvorfor det samlet set vurderes, at der kan meddeles dispensation fra skovbyggelinjen til det ansøgte projekt.

Besigtigelse og orientering

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at projektet er af underordnet betydning for naboerne, idet der ikke er nabobeboelser i nærheden. Nærmeste nabo er efterskolen.

Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Der er lagt vægt på:

  • Projektet ligger i tilknytning til en eksisterende ejendom, hvor driftsbygninger drives med landbrugslignende aktiviteter i tilknytning til en efterskole.

  • Projektet ligger i tilknytning til eksisterende bygninger på ejendommen.

  • Projektet udvider ikke dyreholdet.

  • Der er bygninger, som ligger nærmere skovkanten end projektet.

Det er Nordfyns Kommunes samlede vurdering, at det ønskede projekt ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger. Selv om der ikke er landbrugspligt på ejendommen, har ejendommen karakter af at være et landbrug, som drives med hestehold og i tilknytning til efterskolens aktiviteter.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer

Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune

Øvrig lovgivning

Der gives med denne landzonetilladelse dispensation fra Skovbyggelinjen. Dispensationen gives efter §17 stk 3 i Naturbeskyttelsesloven, da der i forvejen findes væsentlig lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m.

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klage-gebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.