Landzonetilladelse til ridebane og stald på Tårnbjergvej 6, Skamby

Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til opførelse af ny hestestald samt lovliggørende tilladelse til den etablerede ridebane på matr.nr. 13a Ullerup by, Skamby, beliggende Tårnbjergvej 6, 5485 Skamby.

Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Område

5485 Skamby

Klagefrist
Offentliggjort
Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Områder

5485 Skamby

Klagefrist

24. december 2024

Offentliggjort

26. november 2024

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Det er en betingelse for tilladelsen,

  • at der kan meddeles byggetilladelse til det ansøgte byggeri.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 26/11-2024.

Landzonetilladelsen kan ikke udnyttes før klagefristen er udløbet dvs. d. 24/12-2024.

Ansøgningen

Der er søgt om tilladelse til opførelse af ny hestestald til privat opstaldning af 4 heste samt lovliggørende tilladelse til den etablerede ridebane til privat brug på matr.nr. 13a Ullerup by, Skamby, beliggende Tårnbjergvej 6, 5485 Skamby.

Stalden har en størrelse på 119m2 til hobbybrug med plads til 4 heste. Den ansøgte stald sammenbygges med bygning 5 på ejendommen. Der søges samtidig lovliggørende tilladelse til den etablerede private ridebane på ca. 1150m2 umiddelbart øst for den ansøgte stald.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Faktiske forhold

Den ansøgte staldbygning opføres med lav taghældning og med en begrænset højde på ca. 3,8m. Anvendelsen af bygningen er private opstaldning af 4 heste.

Den ansøgte ridebane er etableret med underlag af grus/sand med indhegning af banen. Der er ikke etableret lys ved banen. Ridebanen anvendes til privat brug.

Oversigtsfoto, der viser, hvor den nye hestestald og ridebane placeres.

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone og er en landbrugs ejendom på ca. 5500 m2. Ejendommen ligger i den sydlige del af landsbyen Ullerup.

I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der registreret følgende bygninger på ejendommen:

Bygning 1: Fritliggende enfamiliehus på 161m2
Bygning 3: Udhus på 14m2
Bygning 4: Udhus på 48m2
Bygning 5: Landbrugsbygning på 614m2

Kommuneplan

Ejendommen er ikke omfattet af retningslinjer i Nordfyns Kommuneplan 2021-2033. Ejendommen er beliggende i udkanten af den afgrænsede landsby Ullerup.

Øvrige bindinger/udpegninger

Der er ingen øvrige bindinger på ejendommen.

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne idet den nye bygning sammenbygges med eksisterende og da ridebanen vurderes at være naturligt tilhørende i landsbymiljøet.

Begrundelse for afgørelsen

Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.

Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det ansøgte byggeri er tilpasset landskabet, og at det ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.

Kommunen vurderer, at det ansøgte naturligt vil kunne indpasses i det eksisterende landsbymiljø, hvorfor der efter planlovens bestemmelser vil kunne gives tilladelse til det ansøgte.

Der er lagt vægt på

  • Størrelsen på den ansøgte bygning vil passe naturligt ind i den nærliggende bebyggelse.

Nordfyns Kommunes vurderer, at opførelsen af en hestestald og ridebane vil kunne indpasses naturligt i forhold til den nærliggende bebyggelse og landsbyen som helhed. Det vurderes, at det ansøgte vil have en begrænset påvirkning af de landskabelige forhold i området og naturen omkring det ansøgte.

Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at byggearbejdet ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer.
Kommuneplan 2017-29 for Nordfyns Kommune.

Øvrig lovgivning

Der er ikke taget stilling til øvrig lovgivning som f.eks. byggeloven, landbrugslov, skovloven mv.

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Planklagenævnets hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.