Landzonetilladelse til oprettelse af ny boligenhed
Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til at opdele eksisterende bolig i 2 boligenheder på matr. nr. 10a Skeby By, Skeby, beliggende Hessum Bygade 51, 5450 Otterup.
Afgørelse
Zonetilladelse
5450 Otterup
22. juni 2023
25. maj 2023
Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 25. maj 2023.
Ansøgningen
Der er søgt om tilladelse til at opdele eksisterende bolig (BBR-bygning 1) til 2 boligenheder på matr.nr. 10a Skeby By, Skeby.
-
Boligenhed 1: lejlighed A på 76 m²
-
Boligenhed 2: lejlighed B på 82 m²

Ejendommen
Ejendommen med et matrikulært areal på 2.381 m² ligger i landzone. Ejendommen ligger i et afgrænset landsbymiljø ’Hessum’, som rummer ca. 80 beboere fordelt på 35 husstande. Ejendommen er beliggende i udkanten af Hessum ca. 3 km øst for Otterup By og ca. 2 km vest for Odense Fjord.
I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der på ejendommen noteret følgende bygninger:
-
Bygning 1: Stuehus på 158 m2 til landbrugsejendom.
-
Bygning 2: Ladebygning på 133 m2.
-
Bygning 3: Tiloversbleven landbrugsbygning på 71 m2.
-
Bygning 4: Maskinhus/garage på 250 m2.
Kommuneplan og øvrige udpegninger
Afgrænsede landsbyer
Uforstyrrede landskaber
Kystnærhedszonen
Besigtigelse og orientering
Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.
I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, idet der ikke sker ændringer af de fysiske rammer ved opdeling af eksisterende bolig i 2 boligenheder.
Begrundelse for afgørelsen
Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til det ansøgte. Nedenfor er kommunens samlede vurdering.
- Afgrænsede landsbyer: Indenfor landsbyafgrænsningerne er praksis liberal, og der gives tilladelse til boligbyggeri, med mindre det er i afgørende modstrid med region- og kommuneplanens retningslinjer, væsentlige natur- eller kulturhistoriske interesser eller evt. tungtvejende nabohensyn. I det aktuelle tilfælde vurderer administrationen, at der ikke er tungtvejende hensyn, der taler imod at meddele tilladelse til opdeling af boligen indenfor eksisterende bygningsmæssige rammer.
- Uforstyrrede landskaber: Der kan inden for de uforstyrrede landskaber gives mulighed for tilladelse til byggeri i forbindelse med eksisterende ejendomme, så længe bygningerne ikke skiller sig væsentligt ud i terrænet. Opdeling af eksisterende bolig indenfor eksisterende rammer vil ikke forårsage ændringer i forhold til det omgivende terræn.
- Kystnærhedszonen: Inden for kystnærhedszonen skal bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, indpasses i landskabet. Der er tale om ændringer indenfor eksisterende rammer.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at den ønskede opdeling af boligen ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Der er lagt vægt på
-
at etablering af ny boligenhed foregår indenfor eksisterende bygningsmæssige rammer, og
-
at ejendommen er beliggende indenfor et afgrænset landsbymiljø, hvor der er mulighed for at etablere boligbebyggelse.
Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.
Natura 2000
Nordfyns Kommune vurderer, at opdelingen af boligen ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.
Retsregler
Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.
Planlov
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2021-2033 for Nordfyns Kommune
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.