Landzonetilladelse til opførelse af garage og udhus
Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til opførelse af garage og udhus på 128 m2 på matr. nr. 1D, Moderup By, Særslev, Gulløkken 52, 5471 Søndersø.
Zonetilladelse
5471 Søndersø
17. maj 2023
19. april 2023
Nordfyns Kommune giver hermed tilladelse til opførelse af garage og udhus på 128 m² på matr.nr. 1D, Moderup by, Særslev, Gulløkken 52, 5471 Søndersø.
Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.
Det er en betingelse for tilladelsen,
-
at bygningen ikke anvendes erhvervsmæssigt
Tilladelsen er givet på baggrund af fremsendt ansøgning med tegningsmateriale. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er udstedt byggetilladelse.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 19. april 2023.
Byggesagskontoret har vurderet, at grundet bygningens placering, skal tilladelsen ikke i nabohøring.
Ansøgningen
Der er på ovennævnte matrikel ansøgt om tilladelse til opførelse af en garage og et udhus på i alt 128 m².
Landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.
Faktiske forhold
Grunden er på 1428 m² og består af et fritliggende enfamiliehus.
Oversigtstegning med bygningens placering fremgår herunder.


Ejendommen
I henhold til kommunens BBR-register, er der på ejendommen noteret følgende bygninger:
-
Bygning 1: Enfamiliehus, 111 m²
Kommuneplan
Ejendommen Gulløkken 52 er beliggende i den i kommuneplanen afgrænsede landsby Moderup. Ejendommen ligger i yderkanten af Moderup på grænsen mellem et landsbymiljø og det åbne land.
Øvrige bindinger/udpegninger
Der er ikke bindinger på ejendommen i form af skovbyggelinjer, naturbeskyttelse eller lign.
Besigtigelse og orientering
Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.
I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at naboorientering og høring ikke er nødvendig, da bygningen ikke ligger op mod naboskel og at grundens størrelse og placeringen i forhold til Moderup ikke vil betyde gener for landsbymiljøet og naboer.
Tilknytningen til Moderup betyder, at projektet ikke vil virke skæmmende i landskabet, hvor der i ansøgningen samtidigt er angivet, at der bevares et afskærmende hegn mellem bygningen og vejen mod det åbne landskab.
Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen.
Begrundelse for afgørelsen
Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til den ansøgte garage og udhus på i alt 128 m². Nedenfor er kommunens samlede vurdering.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at projektet ikke skæmmer landskabet, og ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Der er lagt vægt på
-
Bygningen er placeret inden for den afgrænsede landsby Moderup
-
Der er et beplantningsbælte mellem bygningen og det åbne land og at bygningen i øvrigt ikke skæmmer landskabet.
Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.
Retsregler
Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.
Landzonen skal ifølge planloven (fx: friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri).
Planlov
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer.
Kommuneplan 2021-2023 for Nordfyns Kommune
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klage-gebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.