Landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus på Kappendrup 30, 5450 Otterup

Nordfyns Kommune giver hermed landzonetilladelse til opførelse af et 90 m2 enfamiliehus på matr.nr. 14I, Kappendrup By, Hjadstrup, Kappendrup 30, 5450 Otterup.

Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Område

5450 Otterup

Klagefrist
Offentliggjort
Typer

Afgørelse

Zonetilladelse

Områder

5450 Otterup

Klagefrist

26. maj 2023

Offentliggjort

28. april 2023

Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.

Det er en betingelse for tilladelsen:

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.

Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 28. april 2023.

Ansøgningen

Der er søgt om landzonetilladelse til opførelse af et etplans enfamiliehus på matr.nr. 14I, KAPPENDRUP BY, HJADSTRUP. Huset ønskes opført i stedet for et tidligere enfamiliehus, der er brændt ned.

Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.

Oversigtskort, der viser området inklusiv matrikler.

Faktiske forhold

Det tidligere hus er nedbrændt og det tilbageværende er revet ned. Det nye hus ønskes opført tilbagetrukket fra vejen i forhold det tidligere hus’ placering. Det nye enfamiliehus er 7 m bredt og har en længde på 13 m. Husets ydervægge beklædes med gule teglsten, mens taget vil bestå af sort betontagsten.

Ejendommen

Ejendommen ligger i landzone. Ejendommen ligger i et mindre bymæssigt område med forholdsvis samlet bebyggelse, hvilket fremgår af nedenstående kort.

Kommuneplan, øvrige bindinger og udpegninger

  • Kystnærhedszone

  • Indvindingsoplande

Da der indtil for relativt nyligt lå et andet enfamiliehus i umiddelbar nærhed af det ansøgte enfamiliehus er det vurderet, at udpegningerne ikke er relevante for opførelsen af et nyt enfamiliehus, der vil ligge i direkte tilknytning til en gammel garage (registreret i BBR).

Besigtigelse og orientering

Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.

I denne sag har Nordfyns Kommune skønnet, at opførelse af et nyt hus i stedet for det for nyligt nedrevne hus er af underordnet betydning for naboerne, idet der indtil for nyligt var et andet enfamiliehus placeret meget tæt på det kommende hus. Naboerne er derfor ikke orienteret om ansøgningen, da opførslen af huset vurderes at være af underordnet betydning for naboerne, jf. Planlovens § 35 stk. 5.

Begrundelse for afgørelsen

Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at det nye hus er tilpasset landskabet, og at det ansøgte ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger. Der er lagt vægt på, at det tidligere hus er nedbrændt, at det ansøgte hus har omtrent samme beliggenhed som det nedrevne hus. Det gamle hus var i 2 etager, hvor det nye hus er i et plan.

Der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.

Natura 2000

Nordfyns Kommune vurderer, at byggearbejdet ikke vil have væsentlig indvirkning på dyre- og planteliv, herunder at der ikke vil ske forringelse eller beskadigelse af yngle-, vokse, eller rasteområder for særligt beskyttede arter jf. habitatsbekendtgørelsen.

Retsregler

Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.

Planlov

Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer

Kommuneplan 2021-2033 for Nordfyns Kommune

Klagevejledning

Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.

Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med MitID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.

Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klage-gebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.

Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.

Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.