Landzonetilladelse til opførelse af anneks på Fuglsangsvej 70, 5450 Otterup
Nordfyns Kommune giver hermed landzonetilladelse til opførelse af anneks på matr.nr. 7d, Tørresø By, Krogsbølle, Fuglsangsvej 70, 5450 Otterup.
Afgørelse
Zonetilladelse
5450 Otterup
10. februar 2023
13. januar 2023
Tilladelsen er givet efter Planlovens § 35.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er givet byggetilladelse.
Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.
Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos relevante myndigheder.
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside www.nordfynskommune.dk den 13.01.2023.
Ansøgningen
Der er søgt om tilladelse til opførelse af et anneks på matr.nr. 7d, Tørresø By, Krogsbølle.
Kommunens landzonetilladelse er nødvendig, fordi ejendommen ligger i landzone.
Faktiske forhold
Der er søgt om tilladelse til at opføre et anneks på Fuglsangsvej 70, 5450 Otterup. Annekset ønskes på (6 x 3,1) m². Annekset ønskes placeret bag ved huset 5,5 m fra huset og 4 m fra skel. Annekset opføres i træ.
Ejendommen
Ejendommen ligger i landzone og er ikke en landbrugsnoteret ejendom på knap 2.800 m² ha. Ejendommen ligger i det åbne land i et område med spredt bebyggelse og marker.
I henhold til kommunens byggesagsarkiv og BBR.registret, er der på ejendommen noteret følgende bygninger:
-
Bygning 1: Fritliggende enfamiliehus
-
Bygning 2: Udhus
-
Bygning 4: Faldefærdig bygning
-
Bygning 5: Faldefærdig bygning
-
Bygning 6: Udhus
På kortet herunder er det illustreret, hvor annekset ønskes placeret.


Kommuneplan og øvrige bindinger/udpegninger
Ejendommen ligger i en kommuneplanramme, hvor anvendelsesbestemmelserne er ”Landsby med boliger, ferieboliger og turistrelaterede erhverv. Byen skal kunne fun-gere som støtteby til sommerhusområderne. Retningslinjerne for fritidsformål skal følges”.
Da der er betydelig bebyggelse imellem det ansøgte og skoven, der afkaster skov-byggelinjen, kræver det ansøgte ikke en dispensation fra skovbyggelinjen. Det er undtaget fra den jf. naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 3.
Ejendommen ligger i et område med værdifuldt landbrugsområde og område med kystnærhedszone.
Opførelse af et anneks vil ikke påvirke nogle af de ovenstående bindinger/udpegninger.
Nordfyns Kommune har ikke besigtiget ejendommen.
Ansøgningen har været sendt i naboorientering i perioden 21. juli til 11. august.
Der er ikke modtaget bemærkninger til det ansøgte.
Begrundelse for afgørelsen
Nordfyns Kommune har vurderet, at der kan gives landzonetilladelse til annekset.
Det er Nordfyns Kommunes vurdering, at annekset er tilpasset landskabet, og at det ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Der er lagt vægt på, at opførelsen af annekset ikke vil påvirke de få bindinger/udpegninger negativt, der gælder for matriklen.
Herudover er der i behandlingen lagt vægt på, at det ansøgte ikke tilsidesætter de hensyn som kommunen skal varetage efter planloven. Herunder de landskabelige hensyn samt hensynet til naboerne.
Retsregler
Nordfyns Kommune har truffet afgørelse efter planlovens § 35.
Landzonen skal ifølge planloven (fx: friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri).
Planlov
Planloven, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, og senere ændringer
Kommuneplan 2021 - 2033
Klagevejledning
Afgørelsen kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages af enhver med retlig interesse i afgørelsen samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har at beskytte natur og miljø eller varetager væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen.
Hvis klagefristen udløber en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klage til Planklagenævnet indgives ved anvendelse af digital selvbetjening. Du klager via Klageportalen, der findes på Nævnenes Hus' hjemmeside. Du logger på, ligesom du plejer, typisk med Mit-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr, som for privatpersoner er på 900 kr. og for virksomheder, foreninger og offentlige myndigheder på 1.800 kr. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet via Klageportalen.
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Nordfyns Kommune, teknisk@nordfynskommune.dk. Kommunen videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra offentliggørelsen.